25. november 2017
Mikkel Thygesen og FC Roskilde vandt i Fredericia. Foto: Jørgen Jørgensen
Mikkel Thygesen og FC Roskilde vandt i Fredericia. Foto: Jørgen Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR sejrede i fint comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR sejrede i fint comeback
Sport DB - 20. august 2017 kl. 16:23
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskilde vandt søndag med 2-1 ude over Fredericia og nærmer sig nu toppen af rækken. Men sejren var hårdt tilkæmpet, for længe vra Fredericia det bedste hold af de to.

Roskildenserne kom ualmindeligt dårligt ud til kampen, og efter bare fire minutter kom holdet bagud. Fredericias Esben Petersen tog hjørnespark i venstre side, og det skruede spark fik simpelthen lov at sejle hele vejen henover og rundt om både forsvar og keeper Frederik Vang - og direkte i mål. Ikke ligefrem en type scoring, man ser særligt ofte.

I det hele taget var det en ganske spagfærdig omgang, FCR leverede i 1. halvleg - hvor manglen på en reel angriber var meget tydelig hos gæsterne. Morten Nielsen sad ude de første 45 minutter med en mindre skade, mens Kristian Lindberg afsonede sin anden karantænedag efter udvisningen mod Thisted for 14 dage siden.

Derfor var Andreas Lissau smidt op i en for ham noget uvant position som frontangriber. Den opgave løste han langtfra overbevisende.

Faktisk var FCR ganske heldige med ikke at være kommet bagud med 0-2 allerede efter 25 minutter, da Fredericias Anders Holvad slap fri i feltet og knaldede på mål. Men en flot parade af Vang i buret forhindrede endnu en scoring.

Seks minutter inde i 2. halvleg kom FCR's første reelle målchance, da Robert Larsen headede snert forbi mål efter indlæg fra Bo Storm.

Bare to minutter senere huserede Bo Storm igen på højrekanten, inden han med et præcist indlæg fandt Mathias Gehrt - som med en knaldhård helflugter bankede bolden i netmaskerne. 1-1 og kampen syntes på vej i en ny retning.

Blot for i de følgende fem minutter at byde på to store muligheder til Fredericias Mikkel Knudsen.

I pausen var Morten Nielsen kommet ind for FCR, og sammen med Bo Storm satte han virkelig gang i sagerne generelt i 2. halvleg. Og efter flotte kombinationer mellem de to, var Storm i det 64. minut meget tæt på at bringe de blå-hvide foran, men Fredericia-keeper Alexander Nybo hev en klasseredning frem.

I det hele taget var 2. halvleg uendeligt meget mere underholdende end de første døsige 45 minutter. Angrebene skyllede ind over begge straffesparksfelt, og midtvejs i 2. halvleg kunne der nemt have stået 3-3.

Det gjorde der ikke - men tværtimod kom FCR 20 minutter før tid på 2-1: Hjemmeholdets Mads Eriksen hev Robert Larsen ned i feltet og dommeren fløjtede for straffespark. Og dette omsatte Morten Nielsen usvigeligt sikkert.

Dermed tre vigtige point til roskildenserne, som sejrede for anden gang i træk.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk