18. januar 2019
Bo Tue Knudsen skal nu melde tilbage til Lars-Christian Brask. Foto: Anders Kamper
Bo Tue Knudsen skal nu melde tilbage til Lars-Christian Brask. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR-salg: Bo Tue har bolden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR-salg: Bo Tue har bolden
Sport DB - 14. december 2018 kl. 14:45
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tavshed i et forhandlingsforløb kan betyde to ting: Enten er der livlig aktivitet eller også er der ingen aktivitet.

Omkring Lars-Christian Brask´s ønske om at købe fodboldklubben FC Roskilde har der været stille den seneste uge - men det er nu ikke tegn på livlig aktivitet, men dog aktivitet mellem ham og FCR-ejer Bo Tue Knudsen.

- Vi er nu i direkte dialog, siger Lars-Christian Brask på DAGBLADETs spørgsmål, om der bliver forhandlet.

Hvad den direkte dialog indebærer, er Brask dog ikke meget for at uddybe.

Hvilken dialog har I?
- Det vil jeg ikke ind på.

Har du afgivet et tilbud om at ville købe FC Roskilde af ham?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

Hvad sker der så nu?
- Der er en køber og en sælger, og de skal være enige om betingelserne og prisen. I sådan et forløb skal man måske se hinanden an, nogle overvejelser om alternativer, og der er vi måske. Nærmere kan jeg ikke komme det. Jeg har haft den dialog, jeg skal have med Bo - og fortalt ham, hvor jeg står og hvad jeg har af idéer omkring FC Roskilde.

Så du er klar til at overtage FC Roskilde i dag, hvis det kan lade sig gøre?

- Rolig! Det kommer an på vilkårene, for hvis der er gæld for 10 millioner kroner, så det kommer an på detaljerne, og der er vi slet ikke. Men jeg har fortalt om mine antagelser og hvad det har af konsekvens for det videre forløb.

Hvad er tidsplanen eller tidshorisonten nu?

- Bolden ligger hos Bo Tue nu, og jeg afventer hans overvejelser og feedback.

Hvad er dit indtryk af FC Roskilde efter Jeres dialog?

- Ikke noget forandret indtryk, og flere kommentarer har jeg ikke.

Hvor sandsynligt er det, at du eller dit konsortium ejer FC Roskilde om en måned?

- Det må du spørge Bo Tue om, lyder det fra Lars-Christian Brask.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bo Tue.