20. november 2018
Morten Nielsen fik scoret for første gang i umindellige tider, men gik senere ud med ankelskade.  Foto: Jeppe Lodberg
Morten Nielsen fik scoret for første gang i umindellige tider, men gik senere ud med ankelskade. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR fra himmel til helvede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR fra himmel til helvede
Sport DB - 21. oktober 2018 kl. 16:19
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskilde første med 2-0 ved pausen i søndagens vitale 1. divisionskamp i Thisted, men endte op med at tabe 3-2 takket være blandt andet en udvisning til Philip Rejnhold helt til slut i første halvleg.

To mål efter hjørnespark - det første efter bare fire minutter, da Morten Nielsen fik bugseret Nicolai Vallys hovedstød det sidste stykke over stregen, og det andet fra Mikkel Thygesens hoved otte minutter før pausen.

Så skulle man tro, at 1. divsiions bundprop var på vej mod sæsonens første udesejr. Men nej. Selv om roskildenserne fortsat dominerede i det første kvarter af anden halvleg i undertal, så skulle værterne bare lige have færten - og så var den kamp vendt på hovedet.

Et frispark lgie ude foran Roskildes felt med 20 minutter igen var, hvad Thisted behøvede. Laurits Bust fik umarkeret lov til at sparke det lagte frispark ind bag Jannich Storch i FCR-målet, og bare minuttet efter klappede Casper Olesen udligningen ind.

Og med Daniel Stenderup siddende uden for banen til behandling fik Sakari Tukiainen så pandet sæsontræffer nummer ti i rusen efter hjørnespark.

Da samtidig Fremad Amager slog Helsingør med 2-0, betyder nederlaget til Christian Lønstrups tropper, at FC Roskilde på jumbopladsen har seks point op til netop disse to mandskaber, der er placeret på hver sin side af den direkte nedrykningsstreg.