19. september 2018
FC Roskilde-målscorer Emil Nielsen på vej ud af BRabrand Stadion med tomme øjne, mens jhemmeholdet jubler i baggrunden. Foto: Jeppe Lodberg
FC Roskilde-målscorer Emil Nielsen på vej ud af BRabrand Stadion med tomme øjne, mens jhemmeholdet jubler i baggrunden. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR på afgrundens rand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR på afgrundens rand
Opdateret 17. maj 2018 kl. 07:34
Sport DB - 16. maj 2018 kl. 20:35
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ét point skulle FC Roskilde »bare« bruge for at sikre sig en ny sæson i fodboldens 1. division, da de i dagens anledning skrigorange onsdag aften var på besøg hos Brabrand - og Rasmus Monnerups tropper tog hjem med dybe panderynker efter nederlag på 2-1.

Nu er det på søndag mod Fremad Amager, at der SKAL point på FCRs konto, hvis ikke de domkirkebyens falmede stolthed ikke skal have hjælp udefra fra domkirkebyen Viborg.

Gæsterne på det intermistiske stadion i Aarus-forstaden dominerede stort i første halvleg, hvor de havde hjælp af en let side-medvind og den nedgående sol mestendels i nakkerne, når de angreb. Og roskildenserne førte da også med 1-0 på det mål, Emil Nielsen scorede - efter hjælp af hånden, påstod hjemmeholdet som af én mund - da han var forrest helt forreste stolpe til Mark Gundelachs flade indlæg eftrer 31 minutters spil. Det var seks minutter efter, at samme Emil Nielsen havde afsluttet på stolpen efter en fin tur op midt i banen.

Bolden var nærmest hele tiden på Roskilde-fødder i de første tre kvarter, og hjemmeholdet var fint tilfreds med at leve på få, en farlige omstillinger. Farligst efter ti minutter, da Michael Zacho tvang Frederik Schram til en flyvende bokse-redning - lige ud til LAsse Møberg, der headede over tomt mål.

0-1 ved pausen, og så skulle Brabrand frem over stepperne fra anden halvlegs start. Aarhusianerne skal have seks point i de sidste to kampe for at passere FC Roskilde, og de lægger sig ikke uden kamp. Det har de vist gennem nærmest hele foråret.

Og minsandten - efter syv minutters intenst pres var der udlignet, da Michael Pedersen headede et frispark ind bag flagrende Schram. OG de fortsatte det vilde pres, BRabrand-spillerne. De vandt alle løse bolde og roskildenserne havde store problemer med at spille sig ud af egen forsvarszone.

Som tiden rendte på stadionuret blev Brabrands offensiv mere og mere desperat, og det gav kontramuligheder til FCR - men farligt blev det ikke, og fire minutter før ordinær tids udløb gentog Brabrand så opskriften fra det udlignende mål. Et frispark og et hovedstød, og så var Jacob Linnet dagens mand i skysovs for hjemmeholdet.

I overtidens sidste minut havde FCR ved indskiftede Kristian Lindberg en fin mulighed, men skuddet blev rettet til hjørnespark, og efter lidt returbolde hér, headede Emil Nielsen i nettaget.

2-1 holdt, og det holder hårdt for FC Roskilde.