11. december 2017
Emil Vinjebo - hér i løbet Tour of South Bohemia - skifter nu til.... ja, det er lige spørgsmålet. Et dansk kontinentalhold, i hvert fald. Foto: JSphoto
Emil Vinjebo - hér i løbet Tour of South Bohemia - skifter nu til.... ja, det er lige spørgsmålet. Et dansk kontinentalhold, i hvert fald. Foto: JSphoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Emil Vinjebo har fundet nyt hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emil Vinjebo har fundet nyt hold
Sport DB - 13. oktober 2017 kl. 10:07
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde-drengen Emil Vinjebo går ikke længere ledig og har fundet sit cykelhold for 2018. En stor lettelse for ham, for efter Team Giant Castellis lukning var der nervøsitet hos alle rytterne på holdet

arrow Læs også: Holdejerens søn er nu selv på jagt efter nyt hold

- Det er virkelig fedt. Jeg er super glad, for jeg må indrømme, at jeg frygtede for min fremtid dén dag, hvor holdet lukkede. Jeg havde så efterfølgende en vildt presset uge, hvor jeg ringede dag og nat til forskellige kontakter. Og ja, så pludselig var der hul igennem, fortæller Roskilde-drengen, som tilføjer:

- Jeg må desværre endnu ikke sige, hvilket hold, det drejer sig om. Fremgangsmåden er lidt sådan, at holdet offentliggør én rytter ad gangen for 2018-sæsonen, og det er de lige begyndt på. Og så vil jeg komme ind i rækken et eller andet sted, siger Emil Vinjebo.

Let presset vil han dog godt sige så meget, som at det er et dansk kontinentalhold, han skifter til. Og ud fra udelukkelsesmetoden kan man så regne ud, at det må dreje sig om et af følgende fem hold: Team Virtu, ColoQuick, Riwal, Team Almeborg eller Christina Jewelry-Kuma.

Velvidende at han altså ikke må give et konkret navn, vil Vinjebo gerne fortælle lidt om sin 2018-sæson.

- Det bliver formodentlig et løbsprogram, som vil ligne meget dét, som jeg har haft i år på Giant Castelli. Så der vil blive blive masser af godt løb at sigte efter. For eksempel en masse løb i udlandet i foråret og så selvfølgelig med PostNord Danmark Rundt som årets nok største mål, forudser den 23-årige allroundrytter.

Emil Vinjebo afviser ikke, at der i næste sæson vil blive mulighed for at køre sin egen chance i diverse løb.

- Det handler grundlæggende om at have benene og være skarp straks fra sæsonstart. Vi skal på træningslejr i februar, og der gælder det om at vise sit værd fra start. Så skal der nok falde en god rolle af til mig.

Uanset hvad er det en lettet og forventningsfuld ung mand, der nu kan give sig i kast med den for alle cykelryttere berømte og berygtede vintertræning - i regn og slud og stiv kuling.

- Det giver sindssygt meget mere motivation til alle de hér sure vintertræningstimer forude at vide, at jeg har et hold på plads til næste år. Det gør ligesom hele sliddet værd, konkluderer han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk