24. marts 2019
Henrik Dudek må se i øjnene, at TMS Ringsteds kvinder er hårdt presset i bunden.
Henrik Dudek må se i øjnene, at TMS Ringsteds kvinder er hårdt presset i bunden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dudek overrasket over TMS-kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dudek overrasket over TMS-kvinder
Sport DB - 20. februar 2019 kl. 22:15
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med seks kampe tilbage at spille i sæsonen begynder det så småt at knibe med muligheder for TMS Ringsteds kvinder i deres kamp for at komme fri af nedrykningsfaren.

Men, men. Mulighederne er der, og dem skal TMS gribe. Først for står AGF søndag eftermiddag, og den kamp skal vindes af TMS. Men en sejr i sig selv er ikke nok, idet TMS skal vinde med de fire mål, som AGF sejrede med i Ringsted (29-25) i efteråret.

At det skulle ende i denne tilspidsede situation for TMS-kvinderne, kommer noget bag på formand Henrik Dudek. Heller ikke han havde set en sæson for sig, hvor den skulle stå på en fyring af Dennis Jensen og ansættelse af Thomas Brønd tilsat nedrykningsdramatikken.

- Holdet har ikke præsteret helt, som vi havde håbet. Når man starter med at sige, at man går efter top-5-6, og så roder i bunden nu... - det har overrasket mig, siger Henrik Dudek.

- Jeg synes ikke, at holdet blev markant svækket inden sæsonen, og derfor overrasker det her. Jeg var da ked af, at vi måtte sige farvel til Dennis (17. december, red.), der havde et gennemsnit på 0,6 point pr. kamp. Thomas Brønds snit lå inden Roskilde på et point pr kamp, så er han gået meget godt til den. Vi kan stadig redde os, og hvis vi slår AGF med fire mål, så kan holdet selv afgøre. Det er det vigtigste, siger Dudek.

Meldte Dennis for ambitiøst ud med målet om top-5?

- Tja. Hvis holdet er det samme som sidste sæson - minus Charlotte Bisser og Natascha Wollesen - så er det vel ok. Der er jo lagt lag på placeringerne år for år, og jeg kan godt li´, at folk tror på sig selv og melder ambitiøst ud. Men det var jo for offensivt at melde den målsætning ud, ellers er der jo sket noget med holdet.

Kan du se for dig, at holdet rykker i 2. division?

- Ja, der er jo ikke andet at gøre. Vi startede i 2. division efter samarbejdet med Roskilde for mange år siden, og det nytter ikke at sætte sig til at græde, hvis vi rykker ned igen. Det bliver hullet jo kun dybere af. Så må vi rykke sammen og bygge op igen og komme tilbage. Længere er den ikke, siger Henrik Dudek.

Stillingen i 1. division
1. Horsens 16 kampe - 29 point

2. SønderjyskE 16 - 26
3. DHG - 16 - 22

4. Bjerringbro 16 - 20
5. Hadsten 16 - 18

6. Roskilde 16 - 16
7. Gudme - 16 - 15

8. Vendsyssel 16 - 15
9. AGF 16 - 13

10. TMS Ringsted 16 - 11
11. Fredericia 16 - 7

12. Oddense 16 - 0

TMS Ringsteds kvinder har disse kampe tilbage i sæsonen:

23. feb. kl. 13.30: AGF - TMS
3. marts kl. 14.00: TMS - DHG

9. marts kl. 14.00: Oddense - TMS

16. marts kl. 14.00: TMS - Hadsten

30. marts kl. 16.15: TMS-Bjerringbro

6. april kl. 13.30: Vendsyssel - TMS