19. august 2019
Anders Clausen guider her Næstveds Jesper Christensen i trænignskampen mod FC Roskilde for et par uger siden. Nu er han i FCR. Foto: Simon Ydesen
Anders Clausen guider her Næstveds Jesper Christensen i trænignskampen mod FC Roskilde for et par uger siden. Nu er han i FCR. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Clausen assistent i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Clausen assistent i Roskilde
Sport DAGBLADET - 13. juli 2019 kl. 18:12
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To uger fik han lov at gå fri fra stoppet som assistenttræner i Næstved til, at den gamle målræv Anders Clausen havde sig et dobbeltjob i en anden 1. divisionsklub, FC Roskilde.

- Ja, det er gået hurtigt. Jeg fik lige brugt lidt tid til at flytte for kæresten, og så ringede »Salle« - og vi havde så nogle snakke, og jeg snakkede et par gange med Iversen. Og så fik vi strikket en rigtig interessant pakke sammen til mig. Jeg glæder mig meget, siger Anders Clausen henvisende til FC Roskildes klubejer Cartsen Salomonsson og den nye cheftræner Christian Iversen.

Pakkeløsningen, som den 41-årige tidligere angriber snakker om, er et par deltidsjobs, der sammenlagt giver en fuldtidsstilling i Rådmandshaven:

Tre dage om ugen skal han fungere som sælger, og »resten af tiden« er han så den ene af to assistenttrænere for Christian Iversen, hvor den anden er Mark Jensen - den hidtidige talentchef og U17-cheftræner.

- Jeg er med ved alle træninger og kampe som assistenttræner, og så er jeg sælger de dage, hvor der ikke er træning. Det bliver anderledes med to kasketter, men jeg tager meget gerne udfordringen op. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker, og det bliver spændende at skulle bygge et nyt netværk op, siger Anders Clausen, der oprindelig blev uddannet i en sportsbutik ved siden af den aktive karriere.

Da han var færdig med uddannelsen startede han så op som netop sælger i sin klub, Næstved, og fungerede som sådan i et par år, inden han skiftede til Køge og spillede der i superligasæsonen 2002-03 og lidt af næste sæson også, inden han røg til Silkeborg.

I sæsonen 2005-06 blev han »lejet tilbage« af Køge, hvorefter den stod på SønderjyskE, Hvidovre og Vejle frem til 2011, hvor han så vendte tilbage til Næstved for dér at afslutte spillerkarrieren med udgangen af 2014 og overgå i trænerstaben.