22. oktober 2019
Casper Hauervig med HB Køge-trøjen, han skal have over hovedet. Foto: HB Køge
Casper Hauervig med HB Køge-trøjen, han skal have over hovedet. Foto: HB Køge
Foto: HB KOGE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brøndby-målmand til HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brøndby-målmand til HB Køge
Sport DAGBLADET - 16. maj 2019 kl. 11:01
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge har hentet en af to nye målmand, der skal vogte kassen de næste sæsoner.

Den første nye er 20-årige Casper Hauervig, der skifter fra Brøndby IF, hvor han har været en del af Superligatruppen.

Her har han fået ophævet sin kontrakt et år før tid, så han kunne komme HB Køge på en tre-årig kontrakt.

- Casper Hauervig er en meget talentfuld målmand, der er godt skolet i Brøndby IF, hvor han er blevet matchet på meget højt niveau. Vi tror på at Casper har talentet til at blive en kvalitetsmålmand i HB Køge, og glæder os til at se ham udvikle sig yderligere og tage de næste skridt i sin karriere her i klubben, siger sportsdirektør Per Rud til klubbens hjemmeside.

Casper Hauervig glæder sig til at blive en del af HB Køge, og ser frem til at trække HB Køge-trøjen over hovedet.

- Jeg glæder mig meget over mit skifte til HB Køge. Der er blevet lagt en god plan for mig, og jeg synes det er et spændende projekt, der er i gang. Jeg har været i Brøndbys førsteholdstrup det seneste halvandet år, men det er desværre ikke blevet til andet end lidt U19-kampe og reserveholdskampe, så mit skifte er jo også set i lyset af, at jeg ønsker spilletid, og ikke kun træning. Jeg glæder mig til at starte op efter ferien og møde holdkammeraterne.

Casper Hauervig er altså den første nye målmand i HB Køge, hvor såvel førstekeeper Andreas Hansen som reservemålmand Nicklas Frenderup forlader klubben.

- Vi er naturligvis på udkig efter en målmand mere, og skal nok få sammensat et stærkt keeperteam, der kan fungere godt sammen, og som kan være med til at presse hinanden og gøre hinanden bedre i fællesskab med målmandstræner Heidi Johansen, siger Per Rud.

Casper Hauervig træder i fodsporene på Andreas Hansen, der også kom til HB Køge fra Brøndby og nu snart skifter til Superligaklubben AaB.