23. november 2017
Brian Jørgensen i TMS-målet.
Brian Jørgensen i TMS-målet.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brian J. forlader kampen, hvis...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brian J. forlader kampen, hvis...
Sport DB - 17. marts 2017 kl. 09:42
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han er den eneste på holdet, der også var med den 12. maj 2012, så han ved, hvor sjovt det være at køre i bus hjem fra Skive.

Så sjovt bliver det nok under ingen omstændigheder i nat alene af den grund, at der ikke som den gang havde været et adgangskort til Ligaen på spil. I aften gælder det kun den endda foreløbelige andenplads i 1. division.

Og måske godt det samme - måske er Brian Jørgensen slet ikke med hjem i bussen.

- Vi har termin i morgen (i dag), men selvfølgelig tager jeg med. Vi har garderet os med en privat bil, der kan ræse mig hjem, hvis der sker noget, siger Brian Jørgensen og forsikrer, at han nok skal vide af at få ringet den skyggende og potentielle privatchauffør ind på nærmeste rasteplads, hvis hans telefon ringer på vej til det jyske.

- Og skulle der ske noget under kampen, så må de andre gutter klare resten.

- Telefonen ligger tændt ude hos holdlederen, og jeg vil da nok sidde og tænke lidt over, hvordan hun har det derhjemme, når jeg sidder på bænken. Men når først jeg er inde på banen, kan jeg sagtens koncentrere mig om spillet. Indtil nu har det ikke været det, og det kunne jo lige så godt være sket for to uger siden som nu.

Påpeger Brian Jørgensen, der skal være far for første gang ligesom der er mor-debut til kæresten Nikoline. Og det til en dreng, så målmanden regner med at arvefølgen i buret er sikret - omend det nok bliver med et lille afbræk i dynastiet, da hans egen dåbsattest er gået hen og blevet 33 år gammel.

Han var altså en unger- svend på 28, da TMS Ringsted senest sikrede sig oprykning til Ligaen i netop Skive. Ja, han var faktisk noget af et plankeværk, da han kom på banen med 20 minutter igen:

- Jeg brænder mig selv af i dag. Det er fantastisk - det er et eventyr. Jeg sad i bussen på vej herop med den fornemmelse, at der er en mening med, at jeg har været skadet hele sæsonen - at jeg skulle komme ind og være afgørende for, at vi rykker op, sagde Brian Jørgensen den gang til DAGBLADET og føjer til om det aktuelle helbred, der senest har budt på en læderet fod:

- Det må have været slaget på min gigtplagede tå, der var for voldsomt. Den er stadig lidt øm, men jeg kan spille - og hvis man ikke spiller med ømhed i kroppen, så er det fordi, man ikke har trænet hårdt nok, siger Brian Jørgensen og håber så at siger »at gøre arbejdet færdigt« i Skive i dag som for små fem år siden.

- Jeg vil sige, at den er lukket, hvis vi vinder i Skive - så er vi sikre på en af kvalifikationspladserne. Jeg ved godt, at man ikke må sige det - men vi kan ikke tabe hjemme til Korsør.

- Det bliver spændende deroppe og ret afgørende for anden/tredjepladsen, er jeg sikker på, siger Brian Jørgensen og vil helt sikkert foretrække andenpladsen.

Det vil give kvalkampe mod Ligaens nummer næstsidst - formodentlig Tønder, da Randers ser ud til at nappe den direkte nedrykning og Skanderborg ligner en nummer tredjesidst - to hhv. fire point foran benævnte.

- Skanderborg er lidt som os - de har prøvet det her nedrykningsspil så mange gange. For Tønder og Randers vil det være første gang, og det ér noget specielt, ræssonerer Brian Jørgensen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk