15. november 2018
I anden omgang når Jesper Emde Næstby ikke helt ud til Bynjamin Salievskis straffespark. Så brokker han sig over, at forsøg to blev fløjtet, og så er det gult/rødt. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

I anden omgang når Jesper Emde Næstby ikke helt ud til Bynjamin Salievskis straffespark. Så brokker han sig over, at forsøg to blev fløjtet, og så er det gult/rødt. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bindegal afslutning, da Ishøj slog Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bindegal afslutning, da Ishøj slog Allerød
Opdateret 11. august 2018 kl. 21:53
Sport DB - 11. august 2018 kl. 20:58
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De havde haft en halvleg hver - godt hjulpet på vej af en temmelig strid blæst på næsten-langs af kunstgræsbanen i Ishøj.

Allerød havde så absolut haft sine muligheder for at lukke kampen i sin medvindshalvleg, hvor Gustav Harlev dog var ene målscorer. Og Ishøj havde for sin del haft rigeligt med muligheder for gøre det samme efter udligningen og et misbrugt Allerød-straffespark kort efter pausen.

Det lignede 1-1 mellem de to oprykkere til danmarksserien, men fire minutter før ordinær tids udløb fik Ishøj så et straffespark foræret. Ikke ud af det blå, for det var begyndt at dryppe foroven, men meget mystisk var det, at Casper Schjellerup efter dommerens skøn begik en ulovlighed bagerst i feltet, mens der var kamp om bolden inde midt foran mål.

- Han siger, at jeg spændte ben - men jeg aner ikke på hvem, for der var ikke en spiller i fem meters omkreds, undrede Schjellerup sig efterfølgende.

Bynjamin Salievski, der havde stået for Ishøjs udligning, tog sig af straffesparket - og det gjorde Allerød-keeper Jesper Næsby også ude ved sin venstre stolpe.

Men minsandten om ikke Salievski fik et forsøg mere - mens Næsby fik en advarsel for angiveligt at gå for tidligt. I anden omgang nåede Allerød-keeperen ikke helt ud til den identiske afslutning, og så var Ishøj på 2-1 og Jesper Næsby så godt gal i skralden, at han fik brokket sig til endnu et gult og dermed et rødt kort.

Jacob Harlev måtte trække i handskerne, da Allerød havde brugt sine udskiftninger, og han holdt buret rent, men havde så heller ikke så meget at se til, for gæsterne mosede på i den anden ende - uden held.

- Jeg har sjældent set noget lignede, og jeg dog immervæk været med i nogle år. Vi har lige haft en VM med 26 straffespark og VAR, og jeg skal komme efter dig - og ved hvor mange af dem blev der dømt, at målmanden gik for tidligt - ikke ét.

- Vi smider for mange bolde væk efter pausen, og vi bliver trykket hårdt og de har kæmpechancer. Havde de dog bare scoret på en af dem, så havde det været til at bære. Men det her..., sukkede Allerød-træner Dennis Foss.

Kollega Murat Kütük var naturligvis svært tilfreds med med det fulde udbytte - og revanchen for 5-2 nederlaget i juni måneds kamp mellem de to sjællandsserie-vindere - men han forstod til dels nordsjællændernes frustrationer:

- Det er ærgerligt, at det skal slutte på den måde. Men jeg mener, at dommeren bør skride ind lang tid før, for de brugte rigtigt meget fysisk i hver eneste nærkamp. Det var en kamp, der kunne være gået begge veje, men lidt held og dygtighed skal man også have en gang imellem, sagde Ishøj-træneren.

Herover billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg