20. oktober 2018
Benløses Lars Kjær trykker af.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Benløses Lars Kjær trykker af. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Sorø-sejr efter chokføring af Benløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Sorø-sejr efter chokføring af Benløse
Opdateret 14. oktober 2018 kl. 13:01
Sport DB - 13. oktober 2018 kl. 21:09
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

73 sekunder var der spillet af lørdagens serie 2-dyst på Benløse stadion, så fik gæsterne fra Sorø Freja lov til at give bolden op endnu en gang.

Den var nemlig - straks Benløse havde erobret den - blevet spillet kvikt op til soranernes felt og ud i venstre side, hvor Rasmus Højgård så ikke rigtigt kunne flere rødtrøjer at spille videre til. Og nåh ja, så kan man da lige så godt klappe kuglen op i fjerneste målkrog.

Flot mål og hjemmeholdet sad på sagerne i de følgende 25 minutter af kampen. Men så - efter en halv time og en omstilling - fik Sorø sendt en flad bold ind midt for mål fra højre side, og dér stod Emil Hannibal Hansen klar med en præcis inderside til 1-1.

Målet slukkede helt spilhumøret hos værterne - og tændte tilsvarende helt op under gæsterne. Minuttet efter forsøgte Simon Bakkegaard Nielsen sig optimistisk langt udefra, og bolden røg snert om fjerneste kryds af Benløse-målet. Tre minutter senere scorede han så fladt ved samme stolpe efter fin solotur på kanten af feltet til 1-2, der holdt til pausen.

Den brugte Benløse til at råbe ny gejst ind i hovederne på hinanden, og der var hurtig udbetaling ved kasse ét, da vildskaben blev taget med ind på banen. Bare fire minutter var der spillet, da Lars Kjær headede udligningen ind efter hjørnespark, og Benløse fortsatte dominansen i et kvarters tid, men uden at komme tættere på end et Mathias Karberg-hovedstød lige over tværribben.

Og i stedet kom Sorø så lidt pusseløjerligt på 2-3, da anfører Martin Bjerre Hansen midt på Benløses banehalvdel firsttimede en hård tværpasning fremad med ydersiden. I retning mod hvem, nåede med- og modspillere vist at tænke, inden ballonbolden dalede ned bagom Benløse-keeper Lasse Housgaard og i mål.

De to stod fire minutter senere ansigt til ansigt med 11 meter mellem sig, da Sorø ud af det blå fik straffespark - og den duel vandt Housgaard, så hjemmeholdet kunne iværksætte en offensiv, som soranerne dog fint pillede pynten af.

2-3 og herover billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg