21. oktober 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Rune »Ræs« suser videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Rune »Ræs« suser videre
Sport DB - 22. september 2018 kl. 11:38
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Talent kan ikke holdes nede.
Når man bliver nummer fire ved DM, fem ved VM og seks ved EM i speedway-sportens ungdomsklasse på 85 cc-maskiner, så har man særlige evner.

Dem er den 15-årige Rune Thorst i besiddelse af, og ikke for ingenting har den unge Benløse-knægt mellemnavnet »Ræs«. Han vil fremad, og det kan næsten kun for for langsomt.

Han har længe vist, hvad han er gjort af på de mindre maskiner og udrettet, hvad han vil der, og snart er det slut. 85 kubik er ikke nok. Han skal og vil op og sidde på de helt store maskiner med 500 kubik - maskiner, der kører på de store baner i Europa og hvor stjernerne blandt andet hedder Tai Woffinden, Patryk Dudek, Emil Sayfutdinov, Nicki Pedersen, Greg Hancock og Chris Holder.

Noget af et selskab...
Endnu har Rune »Ræs« et godt stykke derop, men han vil tage springet og kaste sig ind i den verden, og denne uge synes at blive hans sidste på 85 cc-maskinen.

I lørdags blev der kørt holdmatch i Slangerup for et Region Sjællands-hold mod fynske og jyske hold. I aftes var der så klubmesterskab hjemme i Glumsø, hvor Rune vandt flere klasser, og efter sjællandsmesterskabet næste uge, er det slut.

500 cc kalder, og det er maskiner med 100 hestekræfter, der efter få sekunder rammer tophastigheden 100-120 km i timen og hvor en omgang på banen tager 15 sekunder.

En ny verden kalder for Rune »Ræs«.

- Det er sjovere og det går hurtigere, og selv om det er et stort spring, så tager jeg udfordringen op, siger Rune »Ræs«, da vi kigger forbi holdmatchen i Slangerup.

Han er bidt af sporten og har bidt sig fast som en af talenterne, og selv om holdmatchen køres på 85 cc, så har Rune Thorst ikke trænet på maskinen i noget tid. Tiden er brugt på den store maskine hjemme på banen i Glumsø.

- Han er skiftet, og nu skal de sidste løb egentlig bare overstås i denne klasse, som far Claus siger i ryttergården, hvor larmen ind imellem er så voldsom, at ørene er ved at blæse af.

- De store maskiner er sindssyge - de kører så hurtigt, det er vildt, og hvis du bare slipper koblingen, så ryger du bagover, konstaterer Claus tørt velvidende, at sønnike elsker at den kraft under sig.

- I bund og grund hader jeg det, og jeg er pissebange for, at der skal ske Rune noget, men så længe han er bidt af det og selv arbejder så hårdt for det, som han gør, så bakker vi op, siger Claus og henviser også til kæresten Rikke, der er Glumsøs holdleder og Runes papmor.

De nye maskiner er allerede købt via flittigt sponsorarbejde, og planen i første omgang er at starte på Glumsøs 2. divisionshold.

Derfra skal Rune »Ræs« Thorst så tage næste skridt, og selv om polske klubber allerede har vist interesse for ham, så venter han lidt med den udfordring.

Foto: Anders Kamper