20. november 2019
Simon Backmann spiller udenom Mike Skov. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Simon Backmann spiller udenom Mike Skov. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Ringsted-Tuse 3-1 (0-1)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Ringsted-Tuse 3-1 (0-1)
Sport DAGBLADET - 13. april 2019 kl. 20:15
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En halvleg til hvert af holdene og tre point til hjemmeholdet via »et lille hattrick«.

Det var facit, da Ringsted lørdag eftermiddag havde besøg af Tuse i et sub-top mod sub-bund opgør i fodboldens sjællandsserie.

Lidt overraskende var det gæsterne, der startede så klart bedst på kunstgræsset i den bidende forårskulde. Med direkte spil og stor fart i stængerne spillede Tuse sig gang på gang gennem Ringsted-geledderne.

Allerede inden for de første seks minutter havde Jonas Næsborg været tæt på et par gange, og efter 11 minutter var den der, da Oliver Frederiksen vandt en løbeduel med rå fysisk over Ringsted-anfører Patrick Nielsen - og så sendte bolden på tværs til Næsborg, der løb 0-1 ind på den imaginære måltavle.

Ringsted »svarede igen« med stor boldbesiddelse, men hver gang den fjerde aflevering skulle falde, så ramtes en rød trøje - og så var det forfra.

Martin Jensen havde - skal det retteligt tilføjes - et par ganske glimrende langskudsforsøg for hjemmeholdet, men ikke noget, der for alvor satte Kasper Gettermann på prøve i Tuse-målet, og netop som Ringsted fik sat et tungt pres med ti minutter til pause, fik gæsterne straffespark på en omstilling, hvor Jesper Kristoffersen »tvang« højre back Patrick Berg til at spille håndbold.

»Kylling« ville selv ekskverere fra 11 meter-pletten, og det gjorde han ikke ret godt - eller også var det bare fint målmandsspil af Nicolai Ulrik, der smed sig til venstre og fistede forsøget forbi trekantsammenføjningen til hjørnespark.

Tuse - ved Oliver Frederiksen nåede også lige at have et tomt mål foran sig inden pausen, men han sparkede forbi, så »kun« 0-1 halvvejs henne.

Hjemmeholdet startede via et meget sent gult kort til Patrick Nielsen anden halvleg i undertal, og Tuse forsøgte et stormløb straks fra start.

Nærmest uden effekt - og i hvert fald for intet at regne med den forskel, det gjorde, at Ringsted rokerede rundt på sit mandskab og smed Lasse Green frem i angrebet fra startpladsen som venstre back.

Green udlignede efter fem minutter - eller det var i hvert fald ham, der firsttimede til affaldet fra et hjørnespark, så bolden røg i mål.

Undervejs snittede Nicolai Rasmussen åbenbart kuglen, så han blev godskrevet scoringen, hvilket naturligvis ærgrede Lasse Green en kende efter opgøret, for så blev han snydt for et klokkerent hattrick.

Green scorede nemlig (igen) med 20 minutter tilbage af kampen, hvor Tuse var løbet helt tør for kræfter. Efter fint langskudsdrøn fra kanten af feltet, og bolden sejlede henover Gettermann, der var kommet et par meter for langt ud af sit mål, og 2-1 var på plads oppe under overliggeren.

Og 3-1 med seks minutter tilbage af kampen, da Lasse Green fik al den tid og plads til at sigte mellem benene på Tuse-anfører Daniel Skov Nielsen og sende bolden behersket i mål ved fjerneste stolpe.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg