16. juli 2019
Cheftræner Dennis Hald Olsen. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Cheftræner Dennis Hald Olsen. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Nye tider i Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Nye tider i Greve
Sport DB - 15. januar 2019 kl. 23:59
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de seneste sæsoner har det været nærmest et helt nyt hold, der samledes omkring træner Claus Larsen, når Greve indledte træningen efter en af de længere ferier. Sådan er det ikke denne gang - snarere tværtom og med en del modifikationer.

Spillere svarende til et helt hold er således endnu en gang stoppet - men det er træneren også, og tilbage er så et nyt træner set-up, hvoraf cheftræneren for førsteholdet i danmarksserien er Dennis Hald Olsen, der havde andetholdet i sjællandsserien indtil for et par måneder siden, hvor han blev forfremmet. Og omkring sig har han så primært de samme spillere, som han har haft under vingerne i seks år.

Der er også cirka en halv startopstilling tilbage fra efteråret, som resulterede i en plads under den streg, der betyder kvalifikationskampe om overlevelse om en halvsæson:

Først og fremmest anfører Anders Hunsballe, der har fået udskudt sin jobmæssige udstationering i et halvt år, så han først drager til London i sommerferien - men også Christian Larsson, Bjørn Paludan, Jonas Madsen, Ismail Hidiroglu, Frederik Tvede og Victor Balling er blevet. De to sidstnævnte er dog i militæret, så de kan ikke deltage i træningerne, men udelukkende stå til rådighed i kampene.

Keeper Thomas Kullenberg er kommet tilbage til Greve, Asbjørn Slemming er startet op igen i sin gamle klub og så er Rasmus Nielsen kommet fra Køge Nord FC.

Endelig havde den nye andetholdestræner, Lars Buesø Nielsen, taget lidt spillere med fra Tune, så flokken var på i alt 29, da det tirsdag blev til fem kvarter på kunstgræsset i den bidende kolde vind - men det var mere høflighedsvisit, da der endnu er et par uger til træningen starter i serie 2-klubben.

Herover billeder fra tirsdagens træning. Foto: Jeppe Lodberg