14. november 2018
Jakob Sparholt er sunket sammen efter sidste fløjt. KFUM tabte til Avedøre.
gallery icon

Se billedserie

Jakob Sparholt er sunket sammen efter sidste fløjt. KFUM tabte til Avedøre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: KFUM smed det hele på gulvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: KFUM smed det hele på gulvet
Sport DB - 16. juni 2018 kl. 17:18
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som billedet på en helt igennem hård og elendig sæson satte Roskilde KFUM lørdag eftermiddag en føring på 2-0 over styr hjemme i den særdeles vigtige bundkamp mod Avedøre. Og endte med at tabe 2-3!

Dybt godnat for KFUM, der smed en klokkeklar føring på gulvet, som spillerne havde slidt og slæbt for i en times tid. Aset og maset, dirigeret, råbt og skreget og fud fart frem, og pludselig stod det altså 2-0 på et selvmål fremtvunget af Joakim Dam og siden af et lobskud langt udefra af Emil Ølvang.

KFUM i den syvende himmel og med redningen i danmarksserien i hånden, for tre point mod Avedøre ville være lig med redning og ingen ekstra kamp.

Men ak, ak, ak.
På to minutter, fra det 73. til 75. minut, kom Avedøre tilbage efter nogle gevaldige fejl af KFUM, og koks i feltet endte med først 1-2 og siden 2-2, og de til tider velspillende Avedøre-spillere havde nu fået så meget selvtillid, at det kun virkede som et spørgsmål om tid, før sejrsmålet ville komme.

Det gjorde det, og det efter et opspil i højre side, og to afleveringer efter i feltet kunne Niklas Myhrmann score sejrsmålet for Avedøre, der sikrer dem direkte overlevelse, mens KFUM bagefter var kastet ud i uvished om at blive i rækken.

Greve tabte nemlig i Brønshøj, og pludselig kiggede alle mod Odder, hvor Dalum var på besøg. Her vandt Dalum, og dermed blev KFUM sikret en kval-kamp om at blive.

Den kommer til at stå onsdag aften på neutral bane, og spørgsmålet er i, hvilken forfatning KFUM kommer både fysisk og mentalt.

Holdet er presset i bund for tiden, og nu skal de yderste reserver presses ud af alle for at sikre en forbliven i rækken.

Palle Olsens aller-aller sidste kamp i KFUM, og skal den ende med nedrykning?

Her er der billeder fra kampen.

Foto: Anders Kamper