15. november 2018
Andreas Hermansen med højt humør under FC Roskildes træning torsdag.
gallery icon

Se billedserie

Andreas Hermansen med højt humør under FC Roskildes træning torsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Hermansen vil slå HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Hermansen vil slå HB Køge
Sport DB - 09. november 2018 kl. 12:39
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under Rasmus Monnerup var Andreas Hermansen fast mand i FC Roskildes midterforsvar. Men da Christian Lønstrup kom til, røg Hermansen på bænken og blev afløst af Daniel Stenderup. Det gav en række kampe på bænken, da der ikke var plads nogen steder.

Mod Fredericia i søndags var han dog tilbage på holdet - på midtbanen i stedet for karantæneramte Nicklas Halse. En hel kamp spillede Hvalsø-drengen side om side med Mikkel Thygesen, og »Herman« endte såmænd med at score til 7-1 til sidst i den ydmygende sejr.

Nu gælder det HB Køge hjemme i Roskilde søndag eftermiddag, og Andreas Hermansen er sikker på, at hans hold vinder.

- Ja, selvfølgelig! Vi er inde i en stime, hvor de ikke har vundet i syv kampe. De er på vej ned, og så kommer de hertil og får en lag tæsk, og så er den ikke længere! Selvfølgelig gør de det. De kommer ind i vores hule, og vi kommer med en masse selvtillid, så selvfølgelig skal vi slå dem, så vi kan komme længere op i tabellen, siger han fyldt til randen med selvtillid.

- Vi er bedre end, hvor vi ligger, og nu er det stolpe ind, men vi skal stadig arbejde hårdt for at komme fri. Mod HB Køge skal vi diktere kampen, som vi plejer, men det bliver en krig og et slagsmål, og der vil blive gået til stålet. Vi skal ind og sidde på det og slås, og så kommer vi ud med tre point.

Her er der billeder fra FC Roskildes træning torsdag, hvor humøret var i top efter to sejre i træk.