23. juli 2019
Så sidder han der igen, Stephan Petersen - på bænken, hvor han har snørret mangen en fodboldstøvle som Køge-spiller for indtil for 14 år siden. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Så sidder han der igen, Stephan Petersen - på bænken, hvor han har snørret mangen en fodboldstøvle som Køge-spiller for indtil for 14 år siden. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: HB Køge tilbage på kunsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: HB Køge tilbage på kunsten
Sport DB - 24. juni 2019 kl. 15:24
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre ugers sommerferie - for de fleste - var overstået, da cheftræner Morten Karlsen og stab mandag formiddag kaldte til »efterårets« første træning på kunstgræsset på Capelli Sport stadion.

Liam Jordan var/er bevilget en uges ekstra ferie, da han har været i gang med det sydafrikanske landshold i Cosafa Cup, og Christian Overby var sløj og måtte blive hjemme, men ellers var de der allesammen. Også trioen Jakob Johansson, Magnus Häuser og Magnus Wørts, som tilbragte den første uges ferie fra klubben med det danske U20-landshold.

I forhold til foråret »manglede« de karrierestoppede Henrik Madsen og Martin »Polle« Christensen, Mileta Rajovic (udløb), Christian Enemark (Næstved), Aleksander Sepp (Køge Nord), målmændene Andreas Hansen (AaB) og Nicklas Frenderup (udløb), Ricki Olsen (Helsingør) og Rocco Romeo, som Morten Karlsen dog fortalte, måske kommer retur.

- Vi mangler en midtstopper, og Rocco er en mulighed. Og han er klar - han vil gerne fortsætte, sagde cheftræneren og mener ellers »kun«, at der mangler en målmand mere, førend truppen er intakt.

Én keeper er ankommet og havde således første træningsdag - 20-årige Casper Hauervig, der er kommet til fra Brøndby. Og han havde mandag selskab af jævnaldrende Søren Vedsted, som efter tre sæsoner i Svendborg/Oure søger nye udfordringer efter lige netop igen og med mindst mulig margin at have misset oprykning fra danmarksserien.

Vedsted prøvetræner med i denne uge og får måske spilletid, når HB Køge allerede lørdag klokken 14 spiller træningskamp hos Lyngby i en kamp over tre halvlege af en halv time.

Der får helt sikkert også HB Køges nye folk - kant Stephan Petersen samt højre back'erne Mark Gundelach og Oliver Sonne - masser af kilometer i benene. Lige som Martin Vingaard og U20-landsholdtrioen gør det efter alle i sommerpausen at have forlænget deres kontrakter.

Og mon ikke også, der falder minutter af til kvintetten af U19-spillere, der deltog ved mandagens træning - Marius Koling, Christian Hansen, Casper Jørgensen, Mads Christiansen og Emre Ünver.

Første »efterårstræning« bød på bip-test - og den vandt Jakob Johansson i forholdsvis klar stil, foran Stephan Petersen. Og Morten Karlsen var helt overordnet yderst tilfreds med den tilstand, tropperne mødte frem i.

- Vi arbejder i hvert (transfer)vindue på at forstærke truppen, og uden at have set dem i aktion endnu, så synes jeg, at vi har ramt den. Vi havde en begvenhedsrig og lærerig sidste sæson, og 1. division bliver lige så vanvittigt spændende i den kommende sæson. Og jeg har masser af optimisme i forhold til den, sagde Morten Karlsen.

Her billeder fra den første HB Køge-træning efter sommerpausen. Foto: Jeppe Lodberg