21. november 2018
Auri Skarbalius blev fyret i Zalgiris d. 22. juni og er nu på klubjagt. Foto: Anders Kamper
Auri Skarbalius blev fyret i Zalgiris d. 22. juni og er nu på klubjagt. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Auri fyret i Litauen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Auri fyret i Litauen
Sport DB - 23. august 2018 kl. 11:59
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et halvt år. Så lang tid nåede Auri Skarbalius at være træner i den litauiske klub Zalgiris, hvor han skulle bygge et nyt hold op i storklubben.

Auri nåede et godt stykke, men den 22. juni - midt i sæsonen - blev han fyret med den officielle forklaring fra klubben om »manglende sportslige resultater«. Den kan synes lidt søgt, da Auri på tidspunktet for fyringen havde vundet fem af seks kampe.

- I pressemeddelelsen stod der, at var på grund af manglende sportsligere resultater, men det er jeg ikke enig i. Mere vil og kan jeg ikke sige om det. Der kom 12 nye spillere til, og holdet var gjort klar til både liga og europæiske kampe, så jeg var godt på vej.

Så fyringen kom som et lyn fra en klar himmel?

- Ja. Jeg sagde, at jeg ikke forstod det, men man kan ikke gøre noget ved det. Det er en træners lod, konstaterer Auri i dag et par måneder efter.

Nu rejser han frem og tilbage mellem Litauen og Danmark i søgen efter et nyt job.

- Jeg er åben for alt og har fået tilbud, men jeg vil helst være træner i Danmark nu af hensyn til familien, siger Auri, der onsdag aften var i Sundby Idrætspark, hvor han overværede 1. divisionskampen mellem Fremad Amager og FC Roskilde. Den endte 1-1.

Auri Skarbalius startede sin trænerkarriere i Herfølge Boldklub, som han førte i Superligaen i HB Køge i 2009, og derfra gik turen til Brøndby, Haslev var han også omkring, og Viborg FF.