17. november 2019
Emil Vinjebo kalder 2019-sæson for sin mest lærerige nogensinde. Foto: Riwal Readynez Cycling Team
Emil Vinjebo kalder 2019-sæson for sin mest lærerige nogensinde. Foto: Riwal Readynez Cycling Team
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinjebo om første prof-sæson: De kører sgu stærkt!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinjebo om første prof-sæson: De kører sgu stærkt!
Sport DAGBLADET - 16. oktober 2019 kl. 15:51
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nå, har du været ude at cykle i dag i det gode vejr?

- NEJ! Det har jeg godt nok ikke... Det er offseason, og det er noget, jeg tager meget alvorligt, haha!

Sådan lyder det tirsdag, da undertegnede fanger den nyprofessionelle cykelrytter og Roskilde-dreng Emil Vinjebo over telefonen.

Han er på efterårsferie på Bornholm med kæresten Frederikke, da vi ringer op - og den står på god mad og drikke og lige præcis nul kilometer på kulfiberhesten i disse dage.

Og den ellers så træningsivrige Vinjebo har absolut ingen kvaler med dén prioritering.

- Vi går lidt vandreture i stedet og ellers er det bare noget med at nyde det og få slappet lidt af. Nu har jeg et par uger hér, hvor jeg ikke cykler overhovedet. Det har både kroppen og ikke mindst hovedet brug for, siger den 25-årige allroundrytter.

Det har med andre ord været en hård og lang sæson, og den har varet lige fra midt februar til midt oktober.

Spørgsmål: Hvis man alene kigger på indkørte verdensranglistepoint, så har 2019 »kun« været din næstbedste sæson i karrieren. Er det også sådan du selv føler den?

- Hmm... tja, måske. Altså man kan sige, at et eller andet sted, så lyver pointene aldrig. Men så alligevel synes jeg, at jeg har været bedre i år end sidste år - sådan overordnet set. Men løbene har bare været på et klart højere niveau, og det afspejler sig måske.

Med det sidste refererer Emil ikke mindst til dét faktum, at hans hold Riwal-Readynez før denne sæson blev rykket op fra kontinental-niveau til pro-kontinental-niveau. Eller sagt på en anden måde: Fra cykelsportens tredjebedste til den næstbedste klasse.

Så at han i 2018 kørte 258,5 verdensranglistepoint ind - mod »kun« 161 i år - det lægger roskildenseren ikke alverden i.

- Sidste sæson kørte vi langt flere små løb med et noget svagere felt til start. Samtidig kørte jeg jo sidste år, hvor jeg måske i højere grad var kaptajn i løbene. Det har jeg også været i nogle løb i år, men i andre har der også bare lige været f.eks. en Alexander Kamp, som var den klare kaptajn, påpeger Emil Vinjebo og tilføjer.

- Jeg har faktisk været super godt kørende i rigtig mange løb, men når man kører som hjælperytter, kan man jo have kørt nok så godt og stærkt - og måske endda siddet med i frontgruppen længe. Men så ender man alligevel til sidst med at blive nummer 32, fordi man har ofret sig for holdkaptajnen i finalen - og det er der bare ikke så mange point i, påpeger han så såre rigtigt.

Nu skal det imidlertid ikke lyde som om, at Vinjebo i år helt har forpasset at gribe chancen i de løb, hvor han havde en fri rolle.

Faktisk bød foråret på to meget markante resultater i to store franske éndagsløb. Først blev han nummer fire i løbet Dröme Classic - og slog hér blandt andre franske Romain Bardet, som tidligere er sluttet på podiet i Tour de France.

Og i Tro Bro Leon - også kendt som »hipsternes Paris-Roubaix« - kørte han en 3. plads hjem. Ligeledes i et temmelig stærkt felt.

- Det var vildt fedt at køre med i den absolutte finale i de to løb. At sidde med 10 km tilbage og kigge ryttere fra World Tour-holdene i øjnene og tænke: »Ham der kan jeg sgu godt følge med i dag.«

Spørgsmål: Hvad har været din største lærdom af dit første år som fuldtidsprof?

- Jeg har helt klart lært nogle vigtige ting i år. F.eks. at man faktisk skal holde lidt igen med sin træning en gang imellem, hvor jeg jo ellers er vant til bare at banke derudaf. Men niveauet i de hér løb er simpelthen så højt, at man i højere grad kan køre sig i form i selve løbene. På lang sigt giver dét en større friskhed og et mere stabilt niveau over længere tid, har jeg lært - på den hårde måde.

- Jeg synes, at man skal kigge på det overordnede billede, og hér tror jeg, at det har været min mest lærerige sæson nogensinde. Jeg var lidt intimideret over niveauet helt i starten af året, men jeg synes egentlig rimelig hurtigt, at jeg har vænnet mig til, at det nu er stjernerne, jeg ligger og kører imod. De er også bare mennesker, finder man jo ud af. Men... de kører sgu stærkt på cykel, konkluderer Vinjebo med et grin.