3. august 2021
Emil Vinjebo føler sig "super godt kørende" hér op til DM. Foto: Qhubeka Assos
Emil Vinjebo føler sig "super godt kørende" hér op til DM. Foto: Qhubeka Assos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinjebo håber på podiet til DM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinjebo håber på podiet til DM
Sport DAGBLADET - 17. juni 2021 kl. 16:55
Af Kasper Nørgaard Hansen

DM i landevejscykling - også kaldet DM i linjeløb - køres på søndag, og løbet bliver uden tvivl det stærkest besatte DM nogensinde.
Ikke mindre end 22 danske World Tour-ryttere er til start, og det er med afstand det højeste antal nogensinde.

Én af dem er Roskilde-drengen Emil Vinjebo, som før denne sæson skiftede det danske Riwal-hold ud med det store sydamerikanske Qhubeka Assos-mandskab.
Men på trods af, at Vinjebo altså i denne sæson kører på sportens højeste niveau, er han langtfra én af favoritterne til søndagens DM-løb.

Den form for favoritværdighed løber i stedet folk som Kasper Asgreen og Magnus Cort med. To ryttere, der har vist fremragende form i år, og som begge har taget store sejre inden for den seneste uge.

Ikke desto mindre har Emil Vinjebo masser af selvtillid op til løbet, som han med egne ord glæder sig "helt sindssygt" til.For efter nogle hårde måneder, hvor han lidt har skulle genfinde sin form, kunne han i det netop overståede Belgien Rundt mærke, at nu var der for alvor hul igennem til benene, som man siger på cykeldansk.

- Jamen det går bare fremad uge for uge og dag for dag lige for tiden. Jeg har været rigtig godt kørende hér i de dage, hvor jeg har trænet DM-specifikt på ruten og i det hele taget i området, fortæller roskildenseren forud for linjeløbet, som foregår i Give i det sydjyske.Ruten i år er på papiret hårdere end i mange år, men "problemet", hvis man spørger Vinjebo, er at de fleste og største stigninger ligger temmelig langt fra mål.

De sidste mere end 50 kilometer foregår nemlig på en rundstrækning i Give by, så Qhubeka-rytteren håber på et hårdt løb med tidlig udskilning.

- Jeg vil håbe på, at vi er en gruppe, der kan køre væk allerede ude på bakkerne ved Vejle - eller som minimum har fået decimeret feltet kraftigt derude - så vil det være en stor fordel for mig, siger den 27-årige allround-rytter og tilføjer.

- Vi skal ikke ende i en stor gruppe på 60 mand, der kommet samlet hjem, for så har jeg ikke en chance for at lave noget stort. Men hvis det kan blive noget med, at vi sidder 10-12 mand til sidst inde på omgangene i Give, så håber jeg på at kunne køre udefra. Så må vi se, hvad det kan række til, siger Vinjebo.

Han har ikke sat sig et egentligt succeskriterium for DM-løbet - ud over det at være med til at spille en rolle dybt inde i finalen. Og så alligevel håber man jo altid på mere.

- Jeg vil rigtig gerne på podiet, for det synes jeg egentlig, at jeg har styrken til. Men selvfølgelig er der mange ting, der skal flaske sig, før at dét kan ske, konkluderer han.

arrow Læs også: Det stærkeste DM i cykling nogensinde?
arrow Rekordmange topryttere jagter Asgreens DM-trøje
19. juni 2021 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:00
arrow Asgreen tager tredje DM-guld i træk
17. juni 2021 kl. 16:33 Opdateret: kl. 16:34
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?