6. december 2019
Louise Mott prøver at stoppe Anne Cathrine Lundbye. Foto: Jens Wollesen
Louise Mott prøver at stoppe Anne Cathrine Lundbye. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Damerne delte i derby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Damerne delte i derby
Sport DAGBLADET - 16. november 2019 kl. 16:11
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste sekund - 22-22 på tavlen og Louise Olsen klapper et langskud på overliggeren. Bolden ryger ind i ryggen på Kamilla Davidsen og hopper ned med retning indover målstregen, men keeperen når at stoppe den, og kampen ender uafgjort.

arrow Læs også: Billeder: Roskilde-TMS Ringsted 22-22

Det blev så tæt som forventet, da Roskilde Håndbold og TMS Ringsteds kvinder lørdag eftermiddag tørnede sammen i 1. division i roskilde Kongrescenter, hvor et par hundrede tilskuere ikke fyldte alverden på den store tribune, men hvor trommesektionerne i hver sit hjørne gjorde deres for at piske en stemning op.

Ses bort fra, at hjemmeholdet scorede kampens første mål og havde en gylden mulighed for at også at lave det andet, hvilket TMS-keeper Stephanie Rasmussen forhindrede med en redning af Simone Toftdahls straffekast, var gæsterne foran gennem hele første halvleg.

Til en start ikke mere end, at roskildenserne spillede for udligning, hvilket lykkedes sidste gang ved 6-6 efter 17 minutters spil. Men da 6-7 blev til 6-9 efter en TMS-timeout var hullet mere alvorligt end som så.

Det fik Louise Olsen til at træde i karakter med scoringer på samlebånd på både langskud og gennembrud. Eller den i flere omgange tidligere TMS-pige lagde op til Victoria Kagan, der på højre back-plads reelt var eneste anden trussel for hjemmeholdet.

Anderledes for TMS, der i Julie Frilund godt nok havde en profil, men langt flere bød ind med fine langskudsmål, og da gæsterne et par gange i rap efter Olsen-scoringer fik gang i kontramaskinen holdt de grønblusede sig foran og førte 13-12 ved pausen.

Gæsterne skiftede fra start af anden halvleg keeper til Kamilla Davidsen, og det var en knippelgod idé. Hun nappede de hvidblusedes fire første afslutninger, og så var TMS's forspring på tre mål genetableret ved 14-17 efter ti minutters spil.

Med sit tiende mål og otte minutter tilbage at spille fik Louise Olsen Roskilde op på 20-22, og så gik der intentisitet og nerver i den.

Roskilde-træner Anders Knudsen pådrog sig to minutters udvisning for brok - vist over, at kollega Thomas Brønd brokkede sig over, at Roskilde-keeper Freja Fagerberg greb et langt TMS-udkast midt på egen bane, hvorpå både en kontraløbende TMS'er og returløbende roskildenser løb ind i hende.

Roskilde holder 0-0 i undertallet, der mangler 13 sekunder af, da TMS rammes af sin første udvisning og får straffekast imod sig. Cecilie Dalmose sendes ind fra bænken for at eksekvere - men Stephanie Rasmussen kommer også på banen, og hun kan det dér og redder.

TMS prøver at spilel seks mod seks i undertallet og Malene Nielsen udnytter en teknisk fejl til at reducere til 21-22. TMS fortsætter i syv mod seks, da de bliver fuldtallige seunder efter, men skyder forbi mål i næste angreb og laver fejludskiftning i returløbet, så nyt undertal. Og udligning ved Malene Nielsen i tomt mål med 104 sekunder tilbage at spille.

arrow TMS-favoritter på hælene i Roskilde
16. november 2019 kl. 18:34 Opdateret: kl. 19:10
arrow Dobbelt lokalbrag
16. november 2019 kl. 01:09 Opdateret: kl. 01:09