Når denne corona-afbrudte sæson er færdig er det også slut for træner Thomas Jørgensen med at stå i spidsen for TIK Håndbolds 2. divisionsmænd.
Som TIK selv skriver:
»Efter 4½ år som træner og adskillige køreture mellem hjemmet på Falster og Taastrup Idræts Center, har hensynet til familien og jobbet som ansvarlig på håndboldlinjen på Gunslevholm Idrætsefterskole betydet, at Thomas Jørgensen stopper som træner for holdet i 2. division.«
Ny træner bliver assistenttræner Jeppe Olsen, der altså forfremmes.
- Det har været en utrolig svær beslutning for mig, da jeg har været virkelig glad for min tid i klubben, samt de mennesker som er omkring holdet og klubben generelt. Jeg er dog helt tryg ved at lade Jeppe og Jonas overtage ansvaret på bænken og jeg er sikker på, at det er den helt rigtige konstellation til at føre holdet videre og arbejde videre med det spilkoncept, som er implementeret henover de seneste 4 sæsoner, siger Thomas Jørgensen på TIK´s Facebook-side.
Her siger den kommende cheftræner, Jeppe Olsen:
- Jeg glæder mig naturligvis til udfordringen og er glad for, at klubben har vist mig den tillid og jeg er sikker på at samarbejdet med Jonas Løkken, nok skal blive spændende og udbyttelsesrigt for alle parter.
I klubben ser formand Lars Eiberg Jørgensen frem til, at en af klubbens egne trænere tager over.
- Det har været lidt af en no brainer, at Jeppe Olsen skulle overtage cheftrænerrollen efter Thomas, da han har udviklet sig kraftigt i rollen som assistenttræner under Thomas. Og vi har stor tiltro til at Jeppe, i samarbejde med Jonas, kan udviklet holdet endnu mere i de kommende sæsoner, siger Lars Eiberg.
Jeppe Olsen og Jonas Løkken har indgået en to-årig aftale med TIK.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her