25. november 2020
Jonas Borup Jensen er færdig i Taastrup FC og trækker nu vejret i forhold til et nyt trænerjob. Foto: Anders Kamper
Jonas Borup Jensen er færdig i Taastrup FC og trækker nu vejret i forhold til et nyt trænerjob. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner skuffet over fyring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner skuffet over fyring
Sport DAGBLADET - 18. november 2020 kl. 13:08
Af Anders Kamper

Den nu tidligere træner i danmarksserieklubben Taastrup FC, Jonas Borup Jensen, havde selvsagt håbet på at blive i klubben i mere end de fire måneder, det blev til i denne omgang.

I sidste uge blev han fyret, da der ifølge formand Jørgen Kolter ikke var harmoni mellem spillertruppen og træneren.

- Spillerne vil i en anden retning end mig, og det tager jeg til efterretning, men selvfølgelig er jeg skuffet. Jeg kan godt se den forskel, og jeg er nok for ambitiøs til Taastrup lige nu. Jeg stiller krav til spillerne om fremmøde, om hvad der kendetegner et hold, hvordan man omgås hinanden og klubben med respekt. Det kommer jeg ikke til at gå på kompromis med, og det er jeg meget tydelig omkring, siger Jonas Borup.

- Der har ikke været sammenstød med truppen, men vi er gået i hver sin retning, og om man så skal sige farvel til trænerne, kan man altid diskutere. Når den sportslige leder (formand Jørgen Kolter, red.) skal have samtaler med spillerne, så ved man jo godt, hvor det peger hen. På den måde kom det ikke overraskende, siger eks-træneren.

Han lægger til:
- De sidste mange år har jeg vist, hvad der skal til for at rykke de hold, jeg har været ansvarlig for, og jeg kan ikke bare lave om på, hvad jeg vil og hvordan jeg vil have det og hvordan jeg ser kollektivet. Det er mit udgangspunkt. Jeg vil rykke på det hold, jeg har, siger Jonas Borup.

På den baggrund er han ikke i tvivl om, at det skal være et mere ambitiøst projekt, han skal tilknyttes næste gang. Rækken er i den sammenhæng underordnet.

Jonas Borup kom første gang til Taastrup FC i november 2011 og stoppede i sommeren 2015, hvor han blev hentet til Greve af Michael Madsen.

Her stoppede han i utide, da parterne ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse, og han var siden omkring Herlev og senest Husum, inden han atter kom til TFC i sommer.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?