23. november 2020
Michael Riis (tv) får indfanget og siden krammet Mathias Olsen.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Michael Riis (tv) får indfanget og siden krammet Mathias Olsen. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæv til TIK før pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæv til TIK før pause
Sport DAGBLADET - 25. oktober 2020 kl. 20:50
Af Jeppe Lodberg

TIK Taastrup har allerede fået udsat to håndboldkampe i mændenes 2. division på grund af frygt for corona - mod Køge samt HØJs andethold, som man har fået spillet imod, så søndagens opgør hjemme mod FIF var blot sæsonens fjerde og vældig vigtig i forhold til at holde humøret højt i den corona-pause, der starter mandag og varer frem til i første omgang den 22. november.

En sejr, og taastrupperne ville pausere i subtoppen - og to point var hjemmeholdet reelt aldrig i nærheden af.

Først efter syv minutter og 24 sekunder scorede Nicholas Skytte TIK'ernes første mål, og det var til 1-4, og kun én gang siden var hjemmeholdet oppe od have uafgjort. Det var, da Frederik Nielsen scorede til 7-7 efter 21 minutters spil i en overtalsperiode, som Taastrup vandt med 2-0.

Men fem minutter senere var FIF igen foran med to - 9-7 - og på tre mål på stribe af den tidligere TMS Ringsted-profil Michael Riis kunne gæsterne gå til pause foran med 13-9.

En god start på anden halvleg var pinedød nødvendig for hjemmeholdet, men ni minutter efter pausen havde de blåklædte blot scoret tog gange, haft en enkelt redning af Niels »AT« Voetman og lavet tre angrebsfejl.

FIF førte med 17-11 og Andreas Isager afløste Tyndeskov i målet, og det hjalp en smule.

Med syv minutter igen var gæsternes forspring skrumpet ind til 22-18, og minuttet efter til 22-20 via fint fløj-scoring fra venstre ved Victor Arildsen, redning af Isager og gennembrudsmål af Frederik Nielsen.

Det var lige ved, at de små 50 tilskuere troede, at det skulle blive spændende, men da Jonas Løkken baldrede på stolpen ved 21-24 og Frederik Nielsen i næste angreb nærmest lavede en »strike« og væltede tre forsvarsspillere i sit gennembrudsforsøg var løbet kørt.

TIK Taastrup forsøgte sig med helebane-pres i de sidste to minutter, men FIF vandt ret simpelt med 26-22, og Thomas Jørgensen må sende sine spillere på kamppause placeret i den nederste halvdel af tabellen.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?