12. april 2021
TMS spiller på udebane mod Ribe-Esbjerg søndag eftermiddag.  Foto: Anders Kamper
TMS spiller på udebane mod Ribe-Esbjerg søndag eftermiddag. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS tvunget til at vinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS tvunget til at vinde
Sport DAGBLADET - 04. april 2021 kl. 13:24
Af Anders Kamper

TMS Ringsteds mænd har været presset før, og nu er de igen - i den grad.
Søndag eftermiddag går det løs ude mod Ribe-Esbjerg i det, der kan blive sæsonens sidste kamp.

Kravet er en sejr, men ikke nok med det: Samtidig skal Lemvig-Thyborøn tabe til KIF Kolding, hvor med TMS atter overhaler LTH i bunden af Ligaen.
Lidt af en labyrint, der skal forceres.

- Det er jo specielt, det her, og vi skal gøres vores for at give hele situationen spænding. Det bliver svært nok, og var kampen spillet midt i sæsonen, så havde ikke mange troet på det, men nu er det den sidste kamp. Der bliver jo bygget en stemning op af, at vi kan slå dem, og det er jo sjovt.

- Det gode er jo, at vi har noget at spille for, men vi har haltet efter dem i de andre kampe fordi de er fysisk stærke, og de har vundet duellerne og vi ikke har været gode nok. De har intet at spille for, vi har meget at spille for, og hvad betyder det? Det gode er jo, at vi har noget at spille for - og vi skal gøre vores arbejde, hvis det skulle falde en gave af til os, siger TMS-træner Christian Dalmose før det går løs i Blue Water Dokken.

Her er den tidligere TMS-træner Kristian Kristensen chef for hjemmeholdet, og han er ikke i det mindste gavehumør.

- Vi spiller om at blive nummer ni, og det går vi 100 procent efter. All in. Den giver os en uge mere til forberedelse i kval-spillet, og det er vigtigt, for så kan vi få samlet stumperne i truppen. Hvis så vinder en kamp, så er der 75.000 kr., og så er vi sikret. Vi spiller for selvforståelsen og alt, så vi spiller 100 procent for at vinde.

- Der bliver ingen gaver til Ringsted, det kan jeg love, og vi kan sagtens motivere os. Vi har spillet fint efter jul og været stabile, så vi skal vinde den kamp, siger Kristian Kristensen stålsat.
De to holds tidligere møde i sæsonen endte med en Ribe-Esbjerg-sejr på 30-23 i Ringsted.

Stillingen i bunden:
nr. 9. Ribe-Esbjerg 20
Nr. 10 Fredericia 20
Nr. 11. Mors-Thy 19
Nr. 12 Århus 18
Nr. 13 Lemvig-Thyb. 10
Nr. 14 TMS Ringsted 9

TMS tabte begge opgør til Lemvig.

Kampen kan blive den sidste for TMS for Frank Mikkelsen, Andreas Hampe, Andreas Magaard, Morten Jensen og Brian Jørgensen. Sidstnævnte er skadet og har således spillet sin sidste kamp for TMS - og i karrieren.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?