21. september 2020
Andreas Magaard var bundsolid i både forsvar og angreb. Hér scorer han i starten af kampen. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
gallery icon

Se billedserie

Andreas Magaard var bundsolid i både forsvar og angreb. Hér scorer han i starten af kampen. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS tævede Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS tævede Tønder
Sport DAGBLADET - 12. december 2019 kl. 21:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TMS Ringsted har været noget svingende på det sidste, men torsdag aften i Tønder lignede holdet vitterligt det tophold, som man er. Hele 33-21 vandt Christian Dalmoses drenge, og den sejr var ikke et mål for stor.

TMS i almindelighed og keeper Frank Mikkelsen i særdeleshed fik lidt af en drømmestart på kampen. Den rødhårede fynbo parerede nærmest alt, hvad Tønder smed efter ham, og efter et kvarter havde hjemmeholdet faktisk udelukkende formået at score på ham på straffekast - en vild start.

Men det må man så sandelig også sige, at TMS fik i den anden ende af banen, hvor effektiviteten fra start var bragende høj, og hvor de grønblusede i løbet af en håndfuld minutter var foran med 5-1.

Mads Dudek satte højt tempo og fik mange gange fanget Tønder-forsvarerne skrupforvirrede og på bagben. Det samme gjorde Michael Riis, som i dén grad ser ud til at være tilbage på fuld styrke. De to scorede og lavede assist, så det var en fryd for øjet i kampens første 15-20 minutter.

Hér kom TMS foran med hele 11-4, og det var vitterligt svært at sætte en eneste finger på udeholdets indsats indtil da. Men de fik nu godt nok også pæn hjælp rigtig mange gange af Tønders angrebsbagkæde, som igen og igen tabte bolden i forbindelse med forskellige systemer eller simple rundgange.

Et af de få lyspunkter hos hjemmeholdet i første halvleg var venstreback og playmaker Lasse Nikolajsen, som var skarp på straffekastene og generelt satte så godt et tempo, at Tønder trods alt holdt sig bare en lille smule inde i kampen til pausetid, hvor TMS "kun" førte med 14-7.

En del af årsagen var hér også, at Tønder succesfuldt havde skiftet skiftet målmand Christian Trans ud med Simon Egtved. Denne tog langt bedre fra i buret og frustrerede i 1. halvleg flere gange den ellers så målfarlige Nikolaj Nørager, samt TMS-fløjene.

TMS startede anden halvleg ud nogenlunde lige så effektivt som i første - i hvert fald, når det kom til målscoringen. For kiggede man på det defensive arbejde, kunne holdet slet ikke holde kadencen fra de første 30 minutter.

Hér lukkede TMS som nævnt kun syv mål ind, men der var kun spillet otte minutter af 2. halvleg, før Tønder allerede havde nået fem scoringer i denne halvleg. Især målvogter Frank Mikkelsen kunne slet ikke holde niveauet fra før sidebyttet - og efter 10 minutter af 2. halvleg havde han stadig ingen redninger.

Det gjorde dog alt sammen meget lidt set med midtsjællandske briller - for i den anden ende buldrede holdet fortsat derudaf. Især kontraspillet begyndte i denne periode at sidde lige i skabet, og det nød f.eks. den 19-årige fløjspiller Oskar Rasmussen godt af, og med fire mål efter 40 minutter, var han faktisk sit holds næstmest scorende på det tidspunkt.

Men også fløjkollega Jakob Jessen kom alvorligt i gang i de sidste 20-25 minmutter efter en ellers skidt 1. halvleg. Og med en lækker skruebold gjorde han det til 22-12 til gæsterne - og så lugtede det næsten lidt af ydmygelse.

Med et kvarter tilbage af opgøret lugtede ikke længere bare af ydmygelse - det VAR en regulær ydmygelse, for samtidig med, at gæsternes utrættelige kontrascoringer fortsatte, havde de grønblusede nu atter fået sat prop i forsvaret - hvor Andreas Magaard og Sebastian Thor dækkede formidabelt op.

Så 26-13 blev det - inden gæsterne mod slutningen sløsede lidt og mistede en smule af koncentrationen. Men det var ret beset bagateller efter en generelt overbevisende kamp.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?