27. maj 2020
Mads Dudek blev den store positive oplevelse hos TMS Ringsted, og han blev holdets topscorer med otte mål. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
gallery icon

Se billedserie

Mads Dudek blev den store positive oplevelse hos TMS Ringsted, og han blev holdets topscorer med otte mål. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS skuffer: Kun uafgjort i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS skuffer: Kun uafgjort i Odense
Opdateret 06. december 2019 kl. 22:09
Sport DAGBLADET - 06. december 2019 kl. 21:08
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TMS Ringsted var foran 24-20 med 12 minutter tilbage af fredagens udekamp mod HC Odense - men efter en med TMS-briller skuffende afslutning på kampen, endte opgøret 25-25.

1. halvleg blev akkurat så svær, som træner Christian Dalmose havde advaret om på forhånd.

Efter fine første fire minutter, hvor TMS holdt Odense fra at score, nettede hjemmeholdet pludselig tre gange på to minutter og vendte stillingen fra 0-1 til 3-1 på tavlen. Og herfra var detr en smule op ad bakke for TMS'erne i resten af halvlegen.

Men hvad var der så »galt« med udeholdet? Jo, først og fremmest lignede holdets suverlne topscorer Nicolaj Nørager en skygge af sig selv i det første kvarter, hvor han kun scorede én gang og brændte to skud. Men flere gange kom han slet ikke til afslutning, for det var tydeligt, at HCO havde læst enormt godt på lektien.

Dernæst manglede der generelt koncentration hos TMS'erne, og flere gange blev ellers lovende kontrachancer smidt på gulvet - enten bogstavelig talt i form af boldtab eller i overført betydning i form af brændte skud - som f.eks. da Anton Bramming brændte på Odense-keeperen på en ellers helt uhindret friløber.

I den anden ende af banen havde Ringsted-drengene store problemer med indspil til stregspilleren Mathias Pilegaard - men til alt held for gæsterne brændte han et par store chancer fra stregen - foruden sine mål. Ja, der var nok at tage fat på efter en 1. halvleg, men en enkelt absolut positiv oplevelse var der dog også hos de på dagen hvidblusede sjællændere.

Mads Dudek cirkulerede rundt blandt alle tre bagspillerpositioner, og det gjorde han med stor succes. Han havde masser af fart og drive i 1. halvleg, som han sluttede med fem fine scoringer - en halvleg som meget sigende for jævnbyrdigheden sluttede 14-14.

Fra 2. halvlegs start kom veteranen Michael Riis på banen, og det gjorde han godt. I løbet af 10 minutter på det fynske trægulv havde han nettet tre gange - mens også Dudek i det meste af 2. halvleg fortsatte de gode taktter. Derfor kom TMS da også på 18-16 og lidt senere 22-19 i en periode, hvor TMS lignede et hold, der kunne trække afgørende fra.

Havde det bare ikke lige været for de mange strafminutter, som holdet ellers havde været forskånet for. Eksempelvis fik først Sebastian Thor en udvisning og få minutter senere Morten Hempel en dobbeltudvisning - og ikke mindst derfor hang HC Odense stadig på, da kampen gik ind i sit sidste kvarter.

TMS Ringsted kom følgelig på 24-20, og hér troede mange måske, at kampen var ved at være afgjort - men nej. De ukuelig fynboer fightede videre som besatte og kom op på både 23-24 og 24-25 med fem minutter igen - og dermed var gyserafslutningen en kendsgerning.

Og sørme om ikke det hele sluttede uafgjort, da Michael Riis med et halvt minut igen blev vist ud - inden Odense så udnyttede det følgende straffekast med et lille halvt minut igen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?