11. december 2019
Frank Mikkelsen er kommet til TMS for at være med til at spille klubben i Ligaen. Foto: Anders Kamper
Frank Mikkelsen er kommet til TMS for at være med til at spille klubben i Ligaen. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-målmand tænker kun på Ligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-målmand tænker kun på Ligaen
Opdateret 27. november 2019 kl. 15:59
Sport DAGBLADET - 27. november 2019 kl. 15:56
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag eftermiddag gjorde han igen - stod i vejen for HØJ´s skytter og var igen en af hovedpersonerne på TMS Ringsteds hold på vej mod endnu en sejr i 1. division.

Fynske Frank Mikkelsen er kommet til TMS for at få masser af spilletid i modsætning til i GOG, hvor han kom fra, og dertil skal lægges den brændende ambition om at være med til at bringe TMS op i den bedste række.

Foreløbig går det fint - TMS fører 1. division med fire point ned til Skive - dog kan Otterup med en sejr onsdag aften kommer tre efter med en sejr over Skovbakken. Og HØJ blev slået 32-21 til Frank Mikkelsens store tilfredshed.

Meget bedre udtryk

- Vores udtryk i kampen var meget bedre i de sidste par kampe, og det var vigtigt. Måske var vi blevet lidt for forvænt med at vinde - »den skal vi bare vinde«, og »den der skal vi bare vinde«, men sådan er det jo ikke. Inden HØJ kiggede vi hinanden i øjnene og lovede et andet udtryk fra os som hold, og HØJ skulle spille godt, hvis de skulle være med. Vi skulle være hårde ved dem fra start, og det var vi. Det lykkedes vi med, siger Frank Mikkelsen.

Stillingen i toppen af 1. div.
  • 1. TMS Ringsted 12 kampe - 21 point
  • 2. Skive 12 k. - 17 p.
  • 3. HC Midtjylland 12 k - 16 p.
  • 4. Otterup - 11 k. - 16 p.

Så var der undervurdering i luften i forhold til Roskilde og HEI?

- Tja, men det er svært, når man møder på papiret dårligere modstandere - men vi må ikke undervurdere nogen, og som vi spillede mod HØJ, så kunne vi spille i Ligaen med det spil. Alle var med, og når alle kæmper igennem og hjælper hinanden, så kører det. Vi fik slettet indtrykket fra Roskilde og HEI, og nu skal vi bygge videre på spillet mod HØJ, siger TMS-målmanden, der selv har døjet med rygsmerter i de nævnte kampe, men sled sig gennem mod HØJ.

Nu hviles og trænes kroppen med henblik på årets sidste tre kampe.

TMS´ topscorere
  • 1. Nicolaj Nørager: 113 mål
  • 2. Morten H. Jensen 44
  • 3. Simon Omme: 36
  • 4. Andreas Magaard: 34
  • 5. Jakob Jessen: 30
  • 6. Mads Dudek: 23

Er Ligaen din drivkraft i det her?

Frank Mikkelsen nærmest stivner og fryser blikket i reporteren.

- Er det ikke vores alles drivkraft!? Selvfølgelig. Det her drejer sig om, at vi vil vinde - og vi vil vinde alle kampe. Vi går efter at vinde alle kampe fordi vi vil i Ligaen, og hvis nogen af os siger noget andet, ville vi lyve! Vi kommer til at tabe kampe, men vi er stærke sammen, og vi skal kæmpe sammen - det gjorde vi mod HØJ, og det giver respekt fra andre. Det kan give lette sejre, men nogen gange er det bare arbejdssejre, der skal til.

Frank Mikkelsen har masser af Ligaerfaring er sikker på, at TMS-holdet er på rette kurs.

- Hvor meget mere der skal til, er svært at sige - det kommer an på, hvor man skal ligge i Ligaen. I første omgang er vel op for at overleve, og der er et kæmpe potentiale i dette hold - men på de dårlige dage får man også en kæmpe snitter i Ligaen. Der skal udvikles endnu mere, og det hele starter til træning. Træner vi godt, spiller vi godt i weekenden. Det skal vi holde fast i, og vi skal prøve at sikre oprykningen så hurtigt som muligt, så vi kan forberede os på Ligaen fysisk og spillemæssigt.

- Jeg er gammel i det her, og der er mange unge spillere på holdet, og de skal lære. Det er fedt at se, hvor meget de kan og vil, og der skal jeg jo hjælpe, når modgangen også kommer. De skal tro på tingene, også i modgang, men det er svært i modgang. Og ja. Det er da p...ærgerligt, at vi mister Nørager (Nicolaj, red.) næste sæson, for han bærer jo også holdet i modgang - så alle skal træde op nu, og gør de det, så er der muligheder for os i Ligaen, siger Frank Mikkelsen.