16. november 2019
Frank Mikkelsen - hér mod Ajax for halvanden uge siden - har fået en flot start i TMS. Foto: Jeppe Lodberg
Frank Mikkelsen - hér mod Ajax for halvanden uge siden - har fået en flot start i TMS. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-keeper: Man spiller som man træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-keeper: Man spiller som man træner
Sport DAGBLADET - 14. oktober 2019 kl. 18:48
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TMS Ringsteds keeper Frank Mikkelsen spillede endnu en solid kamp i lørdagens storsejr på 33-22 over Odder. Eller skulle man sige en fin halvleg - for efter de første 30 minutter kunne han med ro i sindet tage plads på bænken i resten af kampen, for med 19-8 som pauseføring var der vist ikke meget tvivl om, at dén kamp var afgjort.

Status er nu efter syv kampe, at TMS Ringsted med seks sejre og kun ét nederlag er kravlet op på førstepladsen i 1. division - og det tillægger Mikkelsen for en stor dels vedkommende den gode træningskultur på holdet.

- Igen var vi rigtig, rigtig skarpe mod Odder. Man siger jo, at man spiller, som man træner, og vi har bare trænet utrolig godt i ugen op til. Vi stiller store krav til hinanden også »bare« til træning - og det kan man godt mærke i kampene, synes jeg. At Odder så også tydeligt er et hold, der er ramt på selvtilliden, det er en anden sag, men det skal sgu ikke tage noget fra vores egen præstation, påpeger TMS-keeperen og tilføjer i relation til lørdagens sejr:

- Jeg synes, det er fint, at hele truppen kommer i spil, hvor ikke mindst (Anton) Bramming kommer ind og scorer på alt. Men generelt er det sådan, at det er uhyre vigtigt for truppen, at dem, der kommer ind fra bænken, de leverer. Det giver en ro hele vejen rundt.