9. december 2019
TMS Ringsteds A/S-formand Henrik Dudek og Martin Risom giver hånd henover den signerede kontrakt. Foto: TMS
TMS Ringsteds A/S-formand Henrik Dudek og Martin Risom giver hånd henover den signerede kontrakt. Foto: TMS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS henter i Ajax

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS henter i Ajax
Sport DAGBLADET - 14. november 2019 kl. 22:02
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En decideret afløser for Nicolaj Nørager er det ikke, men det er en målfarlig herre, TMS Ringsted torsdag fik signaturen på gældende for næste sæson, der efter planen kommer til at foregå i Ligaen.

TMS har været et smut i Ajax og lavet en aftale med den øjeblikkelige nummer seks på 1. divisions topscorerliste, højre back, Martin Risom.

Risom har været i københavnerklubben i to sæsoner, når denne er spillet til ende, men det er en sindig jyde, der kommer til byen. Den 25-årige kleppert på 100 kilo fordelt på 190 centimeter har fået sin håndboldopdragelse i Århus Håndbold og rykkede som ungsenior lidt sydpå til Skanderborg, hvor han var i to sæsoner.

Siden var han i en enkelt sæson i Lemvig, Odder og Bjerringbro/Silkeborg, inden turen gik til hovedstaden.

- Jeg synes TMS Ringsted A/S er det rigtige step op for mig. Jeg håber rigtig meget på, at TMS Ringsted A/S rykker op i Håndboldligaen, således jeg fra næste sæson kan prøve kræfter med den bedste række.

- TMS er det bedste hold, jeg har spillet mod i denne sæson. TMS Ringsted A/S er ligeledes af en sådan kvalitet, at jeg kan blive på Sjælland og ikke søge tilbage mod Jylland for at dyrke min sport på højeste niveau, siger Martin Risom forventningsfuldt efter kontraktunderskrivelsen med formand Henrik Dudek.

Dén - signaturen - var cheftræner Christian Dalmose svært glad for. Han nævnte specifikt Martin Risom som »en spiller, der sagtens kunne spille på vores hold« i optakten til kampen i Ajax for en god måneds tid siden. En kamp, som TMS vandt med 31-26, og hvor Risom med otte mål gjorde fin reklame for sig selv.

- Martin Risom var helt klart vores førsteprioritet, da vi kiggede os rundt efter yderligere ressourcer på højre back. En god to-vejs spiller med en god størrelse, god forsvarsspiller med stor fysik, stærk i andenbølgen i kontraen, godt skud ind over midten, ligesom han angriber godt på ydersiden af backen.

- Jeg ser frem til at arbejde med Risom, få bygget endnu mere fysik på, og få ham op i et endnu højere tempo, siger Christian Dalmose.