30. november 2020
Morten H. Jensen - her mod LEmvig - scorede 14 mål i Holstebro. Foto: Kim Rasmussen
Morten H. Jensen - her mod LEmvig - scorede 14 mål i Holstebro. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS overrasker på udebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS overrasker på udebane
Sport DAGBLADET - 23. oktober 2020 kl. 20:43
Af Jeppe Lodberg

Mål nummer 14 var det bedste, Morten H. Jensen scorede fredag aften. Det faldt i sidste sekund af Ligakampen hos Holstebro og gav TMS Ringsted sæsonens første point tabellen, da udlignede til 32-32.

Et resultat, som midtsjællænderne både kunne glæde sig stort over og ærgre sig nogenlunde lige så meget over.

For efter en sløj start og 3-0 til værterne, kom de grønblusede i gang - og på omgangshøjde efter 14 minutter, da et overtal blev vundet med 3-0 til 6-6 på tavlen.

TMS kom i front for første gang efter 19 minutters spil, 9-10 - og efter et mindre vellykket overtal, der gav 12-11 på tavlen, kom Christian Dalmoses tropper igen i front med 14-13, der også blev 16-14 og 17-16 ved pausen.

Holstebro kom igen bedst ud til anden halvleg og bragt sig i front med 21-19, men et dusin minutter henne scorede Morten H. Jensen så sit fjerde mål efter pausen og 11 i alt, da han hamrede 22-23 på plads.

Med 11 minutter igen at spille førte TMS med hele 27-24, og føringen så solid ud helt frem til 30-28 med fem minutter igen. Men så røg Lauritz Legér ud for anden gang, og Martin Mauer fejlafleverede i næste TMS-angreb og så havde hjemmeholdet udlignet til 30-30 og selv om Martin Risom tordnede 30-31 i mål, var det altså TMS'erne, der i de døende sekunder skulle på desperat point-jagt.

En jagt, der sluttede godt.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?