16. september 2021
Cheftræner Carsten "Casser" Jensen har fået skiftet det halve hold til det mere offensive. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Cheftræner Carsten "Casser" Jensen har fået skiftet det halve hold til det mere offensive. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor udskiftning i Køge Nord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor udskiftning i Køge Nord
Sport DAGBLADET - 20. juli 2021 kl. 23:15
Af Jeppe Lodberg

Køge Nord FC klarede sig lige igennem til oprykningsspillet i danmarkserien i sidste sæson, fik et enkelt point i otte kampe og sluttede så isoleret på tabellens sidsteplads, at et stadig dalende tilskuerfremmøde var overbevist om, at hovedsponsoreren var Rockwool.

Efter et på alle måder energifattigt forår havde cheftræner Carsten »Casser« Jensen mandag aften indkaldt første træningsdag efter sommerferien, og selv om truppen heller ikke tirsdag aften var ved fuld styrke, så var det da i hvert fald til at få øje på, at planen for den kommende sæson er at spille mere friskt til.

- Jeg vil ikke sige, at jeg - som jeg har det i de sidste år - en følelse af, at vi vil spille med i toppen, men det hænger mere sammen med de hold, vi er kommet i pulje med. Vi har fået Ringsted, som er den bedste af de fire oprykkere, mens de tre andre er i den anden pulje. Jeg ved så godt, at de har Brønshøj og Avarta som nedrykkere og at de lyder af mere end Skovshoved, Holbæk og AB Tårnby. Men i vores række er der kun solide hold, bundniveauet er markant bedre og jeg har svært ved at pege på fem hold, der skulle være dårligere end os, siger Carsten Jensen.

Han har i sommerpausen vinket farvel til syv spillere startende med sin spillende assistenttræner Henrik Volquardsen, der er blevet hundefører indenfor politiet og så er det farvel til skemalagte arbejdsdage, der kan forenes med fodbold.

Anfører Basti Abildå er smuttet til Union sammen med Alexander Back og Philip Meizner, Asger Iversen er flyttet til Herfølge og vil så også spille dér, Magnus Andersen bor på Amager og orker ikke længere den lange tur i den offentlige trafik, og endelig er keeper Ismet Camdali blevet bedt om at finde noget andet.

Og det er målmanden blandt andet, fordi Frederik Hansen er vendt tilbage fra Holbæk, hvorfra også Alain Lokolola er kommet til.

Tilbage i Køge Nord er også Emil Welcher efter tre fine år i Karlslunde og Jeppe Haugaard fra Herfølge - primært for i fællig at lukke hullet efter Basti Abildå.

- Det er alle spillere, jeg har håndplukket ud fra, at de smækfyldt med energi, og det har allerede slået igennem på hele holdet, kan jeg se efter to træninger, sagde »Casser« efter tirsdagens træning.

Her var ligeledes nye Frederik Skov fra Køge Boldklub og Ramsi Simsir fraværende, men de er også at betragte som nye i truppen. Og midtstopper Kasper Henriksen har måske yderligere én med til træningen på torsdag - Lukas Sevel, der har spillet på Lyngbys U19-ligahold. Venligt af Henriksen, men måske han er blevet animeret af, at han sammen med unge Frederik Skov, faktisk er de eneste naturlige forsvarsspillere i den foreløbige Køge Nord-trup.

- Der skulle gerne komme to-tre spillere, som holder højt niveau, siger cheftræneren.

Her billeder fra Køge Nords træning tirsdag. Foto: Jeppe Lodberg

Synes du, at kommunen er der for dig?