25. oktober 2021
Tyske Max Höning nettede fire gange for HØJ i sejren. Foto: Kim Rasmussen
Tyske Max Höning nettede fire gange for HØJ i sejren. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stensikker sejr til HØJ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stensikker sejr til HØJ
Sport DAGBLADET - 10. oktober 2021 kl. 19:16
Af Kasper Nørgaard Hansen

HØJ's 1. divisionsherrer snuppede søndag først på aftenen sæsonens femte sejr i seks kampe, da det på udebane i det midtjyske hos HEI Skæring blev til en ovenud sikker sejr på 29-22.

HØJ var i teten straks fra start, og der var ikke en gang spillet syv minutter, før Morten Slundt kunne sende bolden i netmaskerne til 5-1 til gæsterne. Godt nok arbejdede Skæring sig lidt bedre med i kampen i de næste 10 minutter, men en reducering til 6-8 var så tæt på, som hjemmeholdet kom i hele resten af kampen.

Slutfasen af 1. halvleg stod der nemlig helt og aldeles HØJ på, og de sidste 11 minutter af halvlegen blev vundet af gæsterne med 9-3 og således 17-9 til HØJ ved halvtid.

På det tidspunkt var sejren allerede reelt i hus, men i den første halve snes minutter af 2. halvleg buldrede Jesper Fredins tropper videre, og med 18 minutter igen stod der 14-25 på måltavlen.

Med så stor en stødpude kan det ofte være svært at holde koncentrationen fuldt ud, og i stedet for at give Skæring dén syngende lussing, som man var godt på vej til, slog HØJ i stedet en anelse op i banen i slutfasen, og hér scorede HEI Skæring eksempelvis kampens sidste tre mål.

Det ændrer dog ikke på, at HØJ sejrede overbevisende, og at holdet med sejren følger de tre øvrige tophold (HC Midtjylland, Skovbakken og TSØ) til dørs med nu 10 point i seks kampe.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?