22. juni 2021
Mads Julø og KFUM måtte se sig besejret af de rødblusede fra Slagelse. Foto: Anders Ole Olsen
Mads Julø og KFUM måtte se sig besejret af de rødblusede fra Slagelse. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse vendte 0-1 til 2-1 mod Roskilde KFUM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse vendte 0-1 til 2-1 mod Roskilde KFUM
Sport DAGBLADET - 15. maj 2021 kl. 15:27
Af Kasper Nørgaard Hansen

Roskilde KFUM formåede trods en føring i 2. halvleg ikke at holde stand i hjemmekampen mod Slagelse, som med et fint comeback sejrede 2-1. Og dermed må vestsjællænderne siges at være helt fri af nedrykningsstregen - mens KFUM stadig er under selvsamme.

Efter syv minutter var et af holdene for første gang nærgående, da KFUM's Dino Karjasevic og Mads Julø kombinerede fint i Slagelses felt, men sidstnævnte fik ikke helt det rette træf på sin afslutning fra en spids vinkel.

Fire minutter senere fik Slagelse dog en langt større chance - faktisk spillets største: Efter et indlæg fra højre, headede Jacob Christensen ved bagerste stolpe bolden ind midt i feltet og ramte hér hjemmeholdets Frank Assinki på hånden. Straffespark, og det blev bundrutinerede Jean Claude Bozga sat til at sparke.

Bozgas skud var ellers hårdt, fladt og nogenlunde yderligt placeret - men det var læst af Max Christensen i buret, som reddede flot.

Kampen levede i det hele taget fint i 1. havleg, og efter 22 minutter spillede KFUM's Frederik Munck Dino Karjasevic næsten-fri, men Dinos glidende afslutning blev fodpareret af Sebastian Olsen i målet.

Det lugtede også af en god chance til gæsternes Jacob Christensen ti minutter før pausefløjtet, men denne gang var Frank Assinki årvågen på en ikke-ulovlig måde og kom fremragende ned og tacklede Christensens skud. Og minuttet efter var Frederik Christensen kun et par skostørrelser fra at kunne glide Marius Lindhs tværpasning i mål. Jo, Slagelse var klart farligste hold i slutfasen af 1. halvleg.

2. halvleg var til gengæld bare 45 sekunder gammel, før det var KFUM's tur til at få en kæmpechance. Endnu en gang var det Mads Julø med en asisst til Dino Karjasevic, men igen var Sebastian Olsen ude med en flot parade på angriberens skud fra en 12-13 meter.

Og fire minutter senere kom hjemmeholdet foran, da Lasse Kjeldsen havde bevæget sig med frem og med en hård, dyb aflevering fandt Luka Dumic i feltet. Denne vendte rundt på en tallerken og sparkede bolden i nettet i det lange hjørne.

Der skulle dog kun gå 12 minutter, før Slagelse fik udlignet: I en løbeduel med Frederik Christensen fik Christoffer Blond, efter dommer Frida Klarlunds mening holdt lidt for hårdt fat i angriberen, og så blev der for anden gang peget på straffepletten. Og for anden gang blev Bozga sat til at sparke. Denne gang var han dog sikkerheden selv og sparkede bolden venstre om Max Christensen i målet.

Fem minutter senere var der ren panik i KFUM-feltet efter et hjørnespark til udeholdet: Bolden sprang og dansede rundt og nåede både at ramme overliggeren, Max Christensens handske og et par pandebraske, inden den til sidst blev losset væk. Hér var de blå-hvide bestemt ikke uheldige.

Men kampen var ved at vende på hovedet, og da Rasmus Søe med et dybt frispark til bagerste stolpe fandt Jean Claude Bozga, lå det næsten i kortene at netop han skulle heade bolden i kassen: 1-2.

I slutfasen ramte Frederik Christensen overliggeren på et langskud, og meget sigende for kampens sidste fjerdedel, var det tættere på en udbygning af føringen end KFUM vat på at udligne.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?