30. marts 2020
Frederikke Lærke blev Roskildes store profil med otte mål. Foto: Peter Andersen
Frederikke Lærke blev Roskildes store profil med otte mål. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sensation: Reservespækkede Roskilde tæver tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sensation: Reservespækkede Roskilde tæver tophold
Opdateret 23. februar 2020 kl. 22:02
Sport DAGBLADET - 23. februar 2020 kl. 19:07
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forvejen er enhver udekamp mod topholdet Ringkøbing at betragte som en usandsynligt stor mundfuld - for stort set alle hold i denne sæson i kvindernes 1. division i håndbold.

Men hvis man oven i købet tager afsted til sådan en kamp uden fire af sine normale stamspillere - herunder sit holds topscorer - så må man sige at chancen for en udesejr i Ringkøbing er forsvindende lille.

Men det blæste Roskildes midterhold da højt og flot på søndag eftermiddag, hvor det reservespækkede sjællandske hold slog de jyske storfavoritter med 26-23.

Sejren blev grundlagt på en helt fantastisk 1. halvleg, hvor Roskilde straks fra start tog fusen på Rinkøbing og i løbet af små 10 minutter havde bragt sig foran 6-1. Ved pausen førte udeholdet med forbløffende 17-8, og det lignede sågar en storsejr til de undertippede gæster.

I 2. halvleg kom Ringkøbing dog meget bedre med og fik reduceret føringen markant. Men Roskilde red stormen af, sejrede med tre mål og fuldførte således sensationen.