9. maj 2021
Niclas Larsen og Martin Brogaard  i en stille kinesisk »sving- om«, der mest går ud på, at når træneren simulerer et spark eller slag, så har eleven allerede et kraftfuldt modsvar klar. 

Fotos: Jeppe Lodberg
Niclas Larsen og Martin Brogaard i en stille kinesisk »sving- om«, der mest går ud på, at når træneren simulerer et spark eller slag, så har eleven allerede et kraftfuldt modsvar klar. Fotos: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samler bælter og venter på den store kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samler bælter og venter på den store kamp
Sport DAGBLADET - 17. april 2021 kl. 06:47
Af Jeppe Lodberg

Han er egentlig Albertslund-dreng og var lidt af en rodløs rod.

Nu bor han med sine forældre, sin kone og deres tre børn fra tre-ti år i Hårlev på Stevns, arbejder på tiende år som omsorgspædagog for unge utilpassede i Frederikssund - og så får 31-årige Niclas Larsen passet det hele ind i den kalender, der hedder to gange daglig træning i henholdsvis Køge, det gamle »hood« i Albertslund og indre København for at nå sine meget store drømme ude i Fjernøsten.

Og selv om der er fart på, så er den eneste rysten på hånden dén, thaibokseren selv kontrollerer, inden han planter den i ansigtet på træner Martin Brogaard. I hvert fald denne mandag eftermiddag, hvor den har stået på kinesisk bokseteknik i »gym'et« på Gothersgade i et par timer.

- Det er megaspændende, og jeg er begyndt at forstå teknikkerne - også instiktivt. Jeg er stadig thai-bokser, men ved at få indarbejdet bevægelserne og teknikken i kinesisk boksning vil jeg kunne komme med noget, som de andre ikke er vant til at møde. Det er endnu et våben, siger Niclas Larsen, der alle dage har lært sig tingene på den hårde måde.

- Det hele startede med, at en kammerat fik overtalt mig til at prøve at tage med ham til træning. Enten tænkte han, at jeg skulle da have en røvfuld, eller også så han på en eller anden måde et potentiale i mig.

10SPO Niclas 2

Niclas Larsen i træning med Martin Brogaard. 


- Jeg var 17 år, og jeg søgte noget, der kunne holde mig til ilden - noget, jeg var god til. Så han hev mig med ned i den her kælder i Albertslund, hvor væggene simpelthen var våde af sved, og der duftede rigtigt meget af .... af mand. Det duftede bare virkelig meget. Stank. Og træneren hev mig op i ringen, og der var ingen hjælp at hente, og det var bare de tre længste minutter i mit liv - men det hele gav mig også et adrenalin-kick, fortæller Niclas Larsen og de brune øjne spiller af liv, da han fortæller om de her seje gutter i kælderen, som kunne træne to gange om dagen, mens det tog ham flere dage at komme sig over den første introduktion til Muay Thai.

- Efterhånden kunne jeg jo også træne først en gang om dagen, og så to, men det, jeg blev helt fanget af, var, at jeg ikke bare kom på førsteholdet, selv om jeg jo syntes, at jeg kunne en masse. »Hvis du vil det, så vis det«, sagde træneren, og det har skabt en hårdhed hos mig. Det var og er virkelig nogle fede rollemodeller, og jeg endte jo med at være en af dem, der var nede i kælderen fra de åbnede til de lukkede.

Folkehelt i Forum

Lyder det fra Niclas Larsen, der vitterligt blev god i en fart og vandt sit første danske mesterskab efter godt tre års slid i den våde kælder - og så lige genvandt det de efterfølgende tre år frem til 2013.

Et europamesterskab nåede der også »at ryge i bæltet«, inden meritterne blev opdaget af den relativt nye storspiller af kickboksnings-organisationer, Glory.

Han tabte sin debutkamp i september 2013 til Andy Ristie fra Surinam efter en kamp i Los Angeles, hvor »the danish destroyer« havde klart de bedste procenter på tællende slag og spark - men Risties piskeris af arme og ben ramte jo også en gang i mellem, og han fik alle dommerstemmer.

Så havde Niclas Larsen lært dét, og i sin anden Glory-kamp et halvt år efter i Istanbul blev australske Steve Moxon overfaldet i en grad, at dommeren stoppede den ulige kamp halvvejs inde i anden omgang.

01spo_kick_1#1

Niclas Larsen ved Glory 40-stævnet i Forum 2017.


Vejen var banet til det helt store, men så kom stafylokokker på tværs, og der gik næsten tre år, inden Niclas Larsen igen var med hos Glory til stævnet i Chicago mod en polak.

- Jeg kan huske, at jeg efter kampen bare var så taknemmelig over, at jeg var tilbage, og jeg stod og håbede på, at kampen blev dømt uafgjort, så vi kunne få en runde mere, siger Niclas Larsen, der vandt og så et par måneder senere i slutningen af april 2017 blev hyldet som en folkehelt, da han var hovednavn ved Glory-stævnet i Forum på Frederiksberg.

Her vandt han overbevisende over en thailænder, der lå treer på ranglisten, men først en knock-down i Paris og så et nederlag i en miniturnering om et titel-opgør i Rotterdam senere på året, fik Niclas Larsen til at stoppe op:

Ejerskab over eget liv

- Jeg var træt af det hele. Så enten skulle jeg stoppe her, eller også skulle jeg prøve at opdage noget mere - ved sporten og ved mig selv, og så tog jeg alene til Asien. Det har været helt afgørende for, at jeg har taget ejerskab over min karriere og mit liv. Jeg søgte en masse udvikling og fandt den, men der var også mange hatte, man skulle have på samtidig.

- Dels var der alt det logistiske med at finde rundt, dels var jeg fighteren og dels matchmakeren - og det sidste var jeg virkelig dårlig til, siger Niclas Larsen med et smil på, for han ville den dag i dag da helst ikke have været foruden oplevelsen fra tidligt i 2019, hvor han i thailandske Phuket var oppe mod den lokale superstjerne Buakaw Banchamek med de daværende 236 sejre og kun 24 nederlag/12 uafgjorte.

Stevnsboen - nu med tilnavnet »Dreamchaser« - havde til sammenligning en rekordliste på 50-10-2, og han fik den tilført endnu et nederlag, da dommeren stoppede kampen i tredje runde. Men nu en erfaring rigere var kampen også et signal til de asiatiske Muay Thai-organisationer om at holde øje med ham.

10SPO Niclas 7

Teknikken fra kinesisk boksning terpes igen og igen. 


Banchamek-kampen var i K-1 (one), en af de allerstørste, hvor One FC i Niclas Larsens øjne er den ultimative, og det var også i K-1 regi, at danskeren i marts sidste år skulle have været til Japan for at møde Hiromi Wajima i en stor kamp.

Familien det vigtigste

- De havde sendt et filmhold herover til Hårlev, og det hele var sådan set klar. Men så kom coronaen, og selv om jeg sådan set godt måtte rejse ud på det tidspunkt, så var det her også min chance for at bevise overfor min kone og mine børn, at de er det vigtigste for mig - og jeg ville ikke risikere, at de skulle vente i måske måneder på at få mig tilbage på grund af karantæner.

- Men Japan-eventyret lever stadig, og det er i Asien, jeg vil satse, for der har de en helt anden og indgroet kultur for kampsport. Jeg er ved at skrive spændende kapitler i mit lig og min karriere - og indtil da, så hiver jeg bælter i andre og mindre organisationer, siger Niclas Larsen henvisende til, at han den 15. december sidste år blev verdensmester i IMC-organisationen, da tog til Tyskland stoppede Carsten Ringler med en effektfuld albue til hagen i anden omgang.

Og henvisende til, at han er sat til at møde endnu en forsvarende tysk verdensmester, Pascal Schroth, i regi af WKU, hvor Niclas Larsen også havde bæltet for fire år siden.

- Han bor i Thailand og er et stort navn dér, så det passer perfekt, siger Niclas Larsen og regner med, at kampen bliver programsat i slutningen af maj eller starten af juni måned.

- Det er der, jeg søger hen, og jo mere, jeg putter ind nu på erfaringskontoen, jo mere kan jeg lære fra mig, for det er helt sikkert, at gerne vil bidrage til talentudviklingen herhjemme, når jeg har været ude i fire-fem år endnu, siger Niclas Larsen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?