28. marts 2020
FCR-træner Martin Jungsgaard. Foto: Anders Kamper
FCR-træner Martin Jungsgaard. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sårbart FCR-hold i sidste test

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sårbart FCR-hold i sidste test
Sport DAGBLADET - 21. februar 2020 kl. 23:14
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg mangler virkelig en spiller på den offensive position på midtbanen, og der passer hverken Nicklas Halse eller Andreas Hermansen ind. Jeg håber, der dukker noget op, men tiden går jo, konstaterer FC Roskildes træner Martin Jungsgaard forud for lørdagens op sæsonoptaktens sidste træningskamp ude mod Fremad Amager.

En kamp, der spilles en uge efter det forsmædelige og smertelige 1-4 nederlag til FC Helsingør. Det er dog næsten glemt.

- Jeg er glad for stemningen, og minus kampen mod Helsingør, har vi spillet fornuftige træningskampe. Det var eller ikke fint mod Nykøbing FC (FCR tabte 2-3), men det er en fysisk udfordring for os at spille to kampe i træk. Det har mange hold, så vi skal i trænerteamet være gode taktisk til at stille op, så vi får det bedste ud af spillerne, hvor vi placerer dem. Vi vil ændre formation og taktik fra kamp til kamp og halvleg til halvleg afhængig af modstanderen. Det er vi nødt til. Vi kan træne det med en lille gruppe, og det er fint, men på den anden side er vi utrolig sårbare overfor skader, siger Jungsgaard.

- Jeg har et fint hold, hvor stemningen er fin, men vi er ikke ret mange, og vi konkurrerer mod nogle rigtig gode hold. Det bliver vanvittig svært, og det er da lidt ulige vilkår, set fra vores side, siger Jungsgaard og griner over den underdrivelse.

- Mod Fremad skal vi træne det taktiske, så vi får det justeret, for vi kommer som sagt til at skifte meget rundt. Forhåbentlig bliver det en god præstation af holdet, så vi får noget mod på det. Spillerne knokler, og jeg skal hele tiden finde balancen mellem at kræve noget af dem og rose dem, for de er på en hård opgave, siger træneren.