5. august 2020
Per Rud forklarer, hvorfor HB Køge har henvendt sig til spillere i FC Roskilde.
Per Rud forklarer, hvorfor HB Køge har henvendt sig til spillere i FC Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rud afviser Roskilde-vrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rud afviser Roskilde-vrede
Sport DAGBLADET - 05. december 2019 kl. 22:38
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagen om FC Roskildes fyring af alle ansatte i ungdomsafdelingen tog noget af en drejning torsdag aften, da Ekstra Bladet kunne fortælle, at HB Køge har brugt situationen til at henvende sig til en række spillere på FC Roskildes hold for at få dem til at skifte klub. Det er sket med en mail fra HB Køges Head of scouting, Steen Knudsen, efter først at have konsulteret DBU.

Den henvendelse til spillere lige midt i en redningsaktion og rekonstruktion af ungdomsafdelingen i FCR vækker forargelse, og FC Roskildes tidligere talentansvarlige og bestyrelsesmedlem, Christian Juel Glem holder sig ikke tilbage i krikken af HB Køge. Det sker i et opslag på Facebook, hvor han udtrykker stor vrede på HB Køge.

»Ligrøveri...det er så umoralsk af HB Køge. Per Rud (HB Køges direktør, red.) og Steen Knudsen må have lige så dårlig samvittighed som FC Roskildes ejer! Når nu HB Køge er blevet gjort bekendt med, at FC Roskildes ungdom overlever, så bør de være så voksne og ærlige at droppe alle deres velmente hjælpe henvendelser,« skriver Glem og afslutter:

»Det er åbenlyst, at hvis HB Køge synes, at 22 spillere fra FC Roskildes ungdom kan gå direkte ind og være top 4 spillere på hvert hold hos dem, så er HB Køge langt fra at udvikle spillere, så godt som FC Roskilde. Så tak for at anerkende, at man ikke selv formår at lave ordentlig talentudvikling. Har aldrig set noget så pinligt i Sjællandsk talentudvikling«.

I HB Køge tager direktør Per Rud angrebet helt roligt.

- I det øjeblik, at FC Roskilde fyrer alle deres trænere i ungdomsafdelingen og muligvis drosler meget ned, så går der panik i forældre og trænere, og der får vi masser af henvendelser. Der siger jeg til mine folk, at vi ikke skal have problemer med DBU og licensregler, så vi følger reglerne, og så er det vores opgave at sørge for, at de spillere kommer til os og ikke til konkurrenterne, forklarer Per Rud.

- Selvfølgelig skal vi på markedet der - det er vores opgave, og de 22 spillere dækker over syv hold, så det er tre spillere på hvert hold, og ud af dem er det måske en spiller, der skifter. Selvfølgelig er der spillere på Roskildes U14-hold, der er gode nok til at spille hos os, og vi gør ikke det her for at genere Roskilde eller noget i den retning. Vi ved, at Roskilde er i en rekonstruktion, og vi har sagt til spillerne, at de skal vente på, hvad der sker hos dem, inden de beslutter sig. Vi kommer ikke med et ultimatum eller noget, men vi har sagt, at HB Køge kan være et alternativ afhængig af, hvad der sker i Roskilde, siger Rud.

Men nogen føler, at I udnytter, at FC Roskilde er i knæ, og så er I der med det samme?

- Altså: Det problem, der er opstået i FC Roskilde, har vi ikke skabt. Det er ikke os, der har meldt noget ud om at fyre trænere eller snakker om rekonstruktion. Vi reagerer på, at vi får en masse henvendelser og at det tyder på, at der gode spillere, der er ved at forsvinde ud af folden i Roskilde. Der vil vi altså hellere have, at de spillere kommer til os end at de tager til andre klubber. Nogle af de spillere, vi har snakket med, har fået både tre og fire henvendelser fra klubber, og det er altså ikke unormalt, at klubber henvender sig til spillere i andre klubber. Det usædvanlige her er, at der er så mange årgange, der er ramt. Det problem har Roskilde selv skabt - ellers havde vi da aldrig gjort det, siger Per Rud.

- Jeg nægter at påtage mig nogen skyld her. Vi har ikke startet det her - det har Roskilde selv gjort, og vi har overholdt alle regler, for det skal netop ikke hedde sig, at vi bare går til angreb. Jeg kan godt se, at virker voldsomt, men igen: Det er meget, meget voldsomt at fyre alle trænere i en ungdomsafdeling og muligvis vil nedlægge den. For en gammel talentudvikler som mig, så gør det ondt helt ind i knoglerne at læse den slags. Jeg håber da, at Roskilde klarer den, selvfølgelig gør jeg det.

- Men dem, der mener, at vi ikke skal reagere på det, de ved ikke, hvordan det marked fungerer. Vi får henvendelser på vores spillere hver uge året rundt - sådan er det. Vi er en del af en fødekæde, og det er Roskilde også, og de har selv bragt sig i denne situation. Desværre, siger HB Køge-direktøren.

HB Køge har talt med 11 spillere fra FC Roskilde, og alle har fået besked på, at de kan afvente, hvad der sker i Roskilde, inden de kommer til møde i HB Køge.

- Spillerne bestemmer selv, og det er vigtigt for mig at sige, at jeg ville føle, at vores scouting-afdeling ikke gjorde deres arbejde godt nok, hvis den ikke reagerer i denne situation. Det er deres opgave at være opmærksomme i sådan en situation, siger Per Rud.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?