24. juni 2021
Per Rud under fejringen af HB Køges guldmedaljer lørdag eftermiddag. Foto: Jens Wollesen
Per Rud under fejringen af HB Køges guldmedaljer lørdag eftermiddag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rud: - Per N. er frustreret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rud: - Per N. er frustreret
Sport DAGBLADET - 06. juni 2021 kl. 22:48
Af Anders Kamper

HB Køges direktør Per Rud har ikke meget til overs for de udbrud, som Brøndby-træner Per Nielsen kom med om HB Køges indtrængen i kvindefodboldens top i kølvandet på DM-guldkampen lørdag i Køge.

Den vandt HB Køge 3-1 og snuppede mesterskabet, og da DAGBLADET/www.sn.dk spurgte Per Nielsen til hans reaktion på nederlaget og HB Køge, var han ude efter HB Køges brug af millioner af kroner for at være med i toppen, klubbens manglende talentarbejde, forsøg på fiskeri af spillere i nærområdet samt udtrykte en undren over, at HB Køge skifter Peer Lisdorf ud med Søren Randa-Boldt som cheftræner næste sæson.

- Det stikker i alle retninger, og man kan mærke, at det er en presset og bitter mand, der udtaler sig, og det lægger jeg ikke en pind i. Per sviner jo både sit eget hold til, Ligaen, os, alle mulige, og det må stå for hans regning. Jeg gider ikke bruge tid på det, siger Per Rud.

Fisker I spillere i nærområdet?

- Der er ingen, der kan køre en klub, uden at man er stærk på rekruttering. Nu er der konkurrence, og det har der ikke været tidligere. Konkurrence er sundt for alle, og vi har investeret bredt i ungdom og på senior. Inden kampen mod Brøndby lykkedes det os at sælge 11 Champions League-partneraftaler på 15 sekunder i vores netværk, så det handler også om sponsorarbejde, siger Per Rud.

De 11 aftaler skal ganges med 25.000 kr. - 275.000 kr. i sponsorater på et øjeblik.

- Brøndby er vant til at vinde, så Per er vel bare irriteret og frustreret, og det er da irriterende, at der er konkurrence.

Hvad siger du til, at I har vundet DM-guldet fordi Brøndby og Fortuna Hjørring har mistet mange profiler?

- Jamen altså. Per får stukket en båndoptager i hovedet efter en kamp, han troede, han ville vinde, og så får han sagt en masse ting, der stikker i alle retninger. Det er hans sag. Det er en mand, der lige har tabt og som er bitter, siger Per Rud.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?