24. januar 2020
Michael Maze var nede med tre matchbolde i sin kamp mod Dominique Plattner, men afværgede dem alle og vandt kampen.  Foto: Kim Rasmussen
Michael Maze var nede med tre matchbolde i sin kamp mod Dominique Plattner, men afværgede dem alle og vandt kampen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde er i kvartfinalen i Champions League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde er i kvartfinalen i Champions League
Sport DAGBLADET - 06. december 2019 kl. 23:09
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er sgu meget godt, at jeg ikke har noget hår på hovedet længere, for hvis jeg havde, så var jeg kommet til at hive det hele af undervejs!

Sådan lød det sent i aftes fra en glad og stolt Allan Bentsen. Sportschefen for Roskildes dygtigste batmænd var - som citatet ovenfor antyder - ellers langtfra sikker på sejren undervejs. For momentum i de fire enkeltkampe bølgede frem og tilbage med tsunami-fart - og Bentsen kunne aldrig føle sig sikker.

Et godt eksempel: I aftenens første match stod Yujia Zhai over for hjemmeholdets formodede bedste spiller, Adam Szudi. Men i løbet af en ruf var Zhai kommet foran 2-0 i sæt.

- Så nåede jeg lige at tænke: »Okay, det går sgu da ret godt, det hér« - og så i løbet af 20 minutter har han tabt kampen 2-3. Hvad fa'en skete der lige dér! Nå, men heldigvis lykkes det for os at komme tilbage, siger Bentsen.

Det gjorde det ikke mindst, fordi Roskildes Bojan Tokic havde fundet et helt andet spil frem end i det første opgør mod østrigerne - og denne aften vandt begge sine kampe overbevisende.

Nej, den enkeltkamp, der for alvor skulle få Allan Bentsens svedkirtler på overarbejde var Michael Maze's mod hjemmeholdets reservespiller Dominique Plattner, som kun var hevet ind på holdet i fravær af profilen Dongsoo Kang.

Men Plattner spillede langt henad vejen over evne og kom hurtigt foran 2-0 i sæt. Herpå fik Maze taget sig sammen og vandt tredje sæt med 11-1 på få minutter.

- Der kom Maze så ud til mig og sagde: »Nå, så fik vi da hentet et enkelt sæt hjem.« Hvorpå jeg så svarede: »Ja, det er fint, men du må sgu også godt hive to sæt mere hjem, beretter Allan Bentsen med et grin.

Det gjorde Micahel Maze så - men ikke før, at han havde afværget hele tre matchbolde i træk i fjerde sæt. En dramatisk vending på en i det hele taget dramatisk aften.

- Det er en kanon fed følelse at stå med nu. Vi er videre, og det kunne ikke være meget bedre, konkluderer Bentsen.