12. juni 2021
Stefan Håkansson er færdig i Roskilde KFUM. Foto: Anders Kamper
Stefan Håkansson er færdig i Roskilde KFUM. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde KFUM fyrer cheftræneren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde KFUM fyrer cheftræneren
Opdateret 17. maj 2021 kl. 21:39
Sport DAGBLADET - 17. maj 2021 kl. 21:34
Af Anders Kamper

Lørdagens 1-2-nederlag på eget græs til Slagelse var lige præcis det, der fik ledelsen i Roskilde KFUM til at reagere.

Lørdag aften var sportschef Pierre Overgaard i røret hos cheftræner Stefan Håkansson hjemme i Holbæk, og det var med beskeden om en fyring med omgående virkning.

Roskilde KFUM har ikke leveret tilfredsstillende resultater i foråret i 2. division, hvor syv af de sidste ni kampe er blevet tabt, og samtidig er KFUM dumpet ned som tredjesidst med akut fare for at vende retur til danmarksserien efter sommerferien. Det er der tre kampe til at afværge.

- Vi har været meget glade for Stefan og vil gerne takke ham for hans indsats. Når det er lykkes os at redde livet i rækken, har han en stor del af æren for det, og til Stefans ros vil jeg sige, at han har taget vores beslutning meget professionelt, siger KFUM's sportschef, Pierre Overgaard til klubbens hjemmeside.

- Vi mener, at truppen som helhed har kvalitet til 2. division, og vi tror på, at vi også spiller i rækken efter sommerferien, siger Pierre Overgaard.

Stefan Håkansson kom til Roskilde KFUM i 2017, hvor han blev U15-træner, og da Palle Olsen lige præcis lykkedes med at redde danmarksserieholdet i rækken i sommeren 2018, tog Håkansson over derefter.

Derfra var det én lang opstigen kulminerende med oprykningen til 2. division sidste sommer i Ledøje.

Nu er det slut.
Ny midlertidig KFUM-træner er Keld Hansen, der får Kim Hansen om assistent, og deres opgave sammen med spillerne er at sikre så mange point, at KFUM ligger 5. sidst, når kampene mod Avarta, FA2000 og Vanløse er spillet.

I KFUM er nerverne ydermere på højkant af, at klubben har søsat aktieselskabet KFUM Pro, og det selskabs fremtid går en yderst usikker fremtid i møde med en eventuel nedrykning.

Også i det lys skal fyringen af Håkansson ses.

Roskilde KFUM´s resultater i foråret:

KFUM-AB Tårnby 4-0
AB-KFUM 2-2
KFUM-Skovshoved 0-1

HIK-KFUM 2-1
KFUM-Næstved 1-2
Nyk. FC-KFUM 2-1

Brønshøj-KFUM 2-0
KFUM-FC Roskilde 1-1

Hillerød-KFUM 1-0
KFUM-Slagelse 1-2

På mandag: KFUM-Vanløse
30. maj: Avarta-KFUM

5. juni: KFUM-FA2000

Hvor langt tror du Danmark når ved EM