22. november 2019
Lee Rochester scorer ved fjerneste stolpe langt udefra til onsdagstræningen. Foto: Jeppe Lodberg
Lee Rochester scorer ved fjerneste stolpe langt udefra til onsdagstræningen. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rochester glæder sig til lokalderby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rochester glæder sig til lokalderby
Opdateret 18. oktober 2019 kl. 20:01
Sport DAGBLADET - 18. oktober 2019 kl. 19:40
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nu er det jo ikke første gang, jeg møder HB Køge for et andet hold, så helt ærligt har jeg ikke tænkt så meget over det. Men det er da altid sjovt at møde sin gamle klub gennem så mange år og ad flere omgange.

Siger Lee Rochester, der lige præcis nåede at spille mod de blå/sorte for FC Vestsjælland i den sidste kamp inden Slagelse-klubbens konkurs, da 2015 blev 2016.

I 2014 - efter ved årsskiftet at have vinket farvel til HB Køge for første gang siden ankomsten fra Nakskov fem år tidligere - spillede den langhårede kantspiller to gange på Herfølge stadion for Lyngby. Og vandt begge gange - først 2-1 i foråret, og siden i oktober måned i en ny sæson, hvor Lee Rochester scorede til 5-0 i 7-1 ydmygelsen af Henrik Pedersens tropper.

- Men det nye stadion har jeg så ikke spillet på før, så det bliver da meget sjovt at møde en masse folk, man kender dér, gætter Lee Rochester på.

Han kom jo nemlig tilbage til HB Køge fra Vestsjællands konkursbo dér i vinteren 2016 på en halvårig kontrakt, der først blev forlænget med to år og så med resten af 2018, da der ikke helt var den efterspørgsel på ham, som han havde regnet med i sommerens transfervindue.

Men ved årsskiftet kaldte så Nest-Sotra fra den næstbedste norske række. Den lille klub havde et halvt år tidligere hentet midtstopper Daniel Arrocha i HB Køge, og der blev anbefalet på kryds og tværs.

- Jeg er glad for, at jeg tog den oplevelse - og jeg er ærgerlig over måden det sluttede på. Jeg ville gerne være blevet deroppe og gøre sæsonen færdig, siger Lee Rochester, der havde fin succes for det på alle andre måder end den økonomiske og har fin succes.

- De er økonomisk pressede og blev allerede, da jeg var der fratrukket ét point og er vist lige blevet trukket for tre mere. Alligevel ligger de nummer fire (fem). De snakkede om, at de blev nødt til at sælge nogle spillere, og der var snak om, at jeg skulle være én af dem - selv om jeg havde haft en lille skulderskade. Men selv om jeg var frisk igen, holdt de mig stadig ude midt i transfervinduet - for at passe på mig, forklarede de.

- Men jeg vil spille, og de tilbud, der kom fra nogle af de meget små, men rige klubber, takkede jeg nej til af sportslige grunde, og det endte med, at jeg foreslog dem at ophæve min kontrakt, for så ville de da spare min løn. Så vi sagde farvel uden sure miner, men jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik set, hvor langt vi kunne være nået. De er jo ved at være færdige deroppe nu, og der er oprykningsspil (for nummer tre-seks i 1. division), forklarer Lee Rochester, der forlod Norge midt i august og så at sige startede i FC Roskilde med en pokalkamp i Tarup/Paarup først i september måned.

- For mig var det vigtigt at komme til at spille hurtigst muligt igen, og FC Roskilde passer fint lige nu. Vi har kun lavet aftale frem til vinter - så må vi se, hvad der skal ske i fremtiden. Hvem ved, måske bliver jeg her, siger Lee Rochester.