16. juli 2020
Philip Rejnhold - her med bolden i kampen mod HBKøge - er trist ovenpå nederlaget til Fremad Amager. Foto: Mie Neel
Philip Rejnhold - her med bolden i kampen mod HBKøge - er trist ovenpå nederlaget til Fremad Amager. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejnhold efter nederlag: - Det gør ondt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejnhold efter nederlag: - Det gør ondt
Sport DAGBLADET - 29. juni 2020 kl. 12:16
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag eftermiddag skulle FC Roskilde forsøge at tage et skridt væk fra bunden af 1. division i udekampen mod Fremad Amager.

Den gik ikke, og Fremad vandt 2-0, og skuffelsen stod malet i ansigtet på FCR-spillerne bagefter:

- Det er noget pis, og det gør ondt det her! Vi skulle have vundet denne kamp, men også mange af dem, vi har spillet uafgjort skulle vi have vundet. Det er så tæt lige omkring stregen, at kampene mod hold der skal vindes. Nu mister vi tre point, og jeg tror på det, så længe det er matematisk muligt, men vi skal også være realister: Det ser svært ud, siger Philip Rejnhold.

- Fremad er et godt hold, men det er to forskellige hold at møde dem hjemme og ude. De er vant til kunstgræsset, og de spiller god og hurtig fodbold her. Vi var samtidig ikke, hvor vi skulle være i 1. halvlegs første 30-35 minutter. Vi var for langt fra duellerne, vandt ikke 2. boldene og vi virkede en smule kyst af deres hurtige mål, siger Rejnhold udenfor et stille omklædningsrum i den fjerne ende af Sundby Idrætspark.

Kristoffer Munksgaard scorede allerede efter seks minutter, da han smuttede fra - og vandt - duellen med oppasser Kyle McLagan i feltet.

- Vi fik ikke skabt meget, men havde optræk til det. Det er positivt, og så var udtrykket i holdet bedre i 2. halvleg. Vi er hårdt ramt, og det er ikke sjovt, det her. Jeg hader at tabe fodboldkampe. Jeg er begyndt at føle, at FC Roskilde er min klub, og jeg elsker at være her med gode mennesker omkring holdet og gode drenge på holdet, og selv om vi ligger, hvor vi ligger, så synes jeg, at vi gør det godt. Jeg er stolt af mit hold med de få midler og spillere, vi har. Vi knokler røven ud af bukserne for det og giver ikke op. Vi giver den en skalle hver gang på banen, og i de fleste kampe har vi været det bedste hold. Uheld skulle gerne gå lige op med held i sidste ende, men vi har godt nok været igennem meget uheld. Vi skal have meget held, hvis det skal gå lige op til sidst, siger Philip Rejnhold.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?