7. august 2020
Rasmus Hansen sender hér et af sine otte mål i nettet i søndagens kamp mod HC Odense. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Rasmus Hansen sender hér et af sine otte mål i nettet i søndagens kamp mod HC Odense. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rasmus Hansen nærmer sig sit gamle niveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasmus Hansen nærmer sig sit gamle niveau
Opdateret 13. januar 2020 kl. 12:37
Sport DAGBLADET - 13. januar 2020 kl. 12:29
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jovist, han lavede to tekniske fejl og skød to gange i labberne på Odense-keeper Marcus Raakjær.

Men Roskilde-bagspilleren Rasmus Hansen hamrede også otte bolde i kassen og havde tre smukke målgivende afleveringer i søndagskampen mod HC Odense.

Og selv om han efterfølgende var ganske skuffet over nederlaget på 26-29 til odenseanerne - kunne man også sagtens både se og høre på ham, at han var glad for, hvad han rent personligt havde leveret i opgøret.

- Julepausen har gjort mig rigtig godt, det er der ingen tvivl om. Jeg tror, jeg har haft godt af nogle dage til ligesom at få lavet noget mindre haltræning og i stedet noget mere styrketræning. I bagklogskabens lys startede jeg måske nok op en uge ellere to for tidligt, sagde den blonde bagspiller.

Hvis nogen skulle have glemt det, blev Rasmus Hansen på uheldigste vis ramt af en knæskade i allerførste spillerunde d. 1. september mod FIF - og sad så siden uden for i tre en halv måned. Men først nu - en lille måned senere - viser Rasmus atter de takter, som i et par år har gjort ham til Roskildes måske største offensive våben.

- Jeg er stadig ikke på 100% rent fysisk - men måske nærmere 80-85%. Altså jeg kunne godt spille to gange 30 minutter i dag, men så kan jeg formodentlig ikke træne for fuldt blus i morgen. Men jo, det nærmer sig kraftigt.

- Der er ikke nogen bevægelser, der hæmmer mig længere, og jeg var glad for at se, at jeg i kampen kunne lave alle typer af skud helt uden problemer. Og så var det da fedt nok at få scoret otte mål, konkluderer Rasmus Hansen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?