5. juni 2020
HB Køge-direktør Per Rud. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

HB Køge-direktør Per Rud. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Per Rud: Som at skulle kysse med sin egen søster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Per Rud: Som at skulle kysse med sin egen søster
Opdateret 07. april 2020 kl. 22:04
Sport DAGBLADET - 07. april 2020 kl. 20:25
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag aften meldte statsministeren ud, at indtil d. 10. maj må danskerne stadig ikke forsamles i større grupper end 10 mennesker. Derfor var det ventet med spænding, hvordan sportsverdenen ville agere på den besked.

Hos Divisionsforeningen fremlagde man så i går tre scenarier for, hvordan man vil få færdigspillet sæsonen i Superligaen og i 1. division - alle indbefattet af at blive spillet uden tilskuere.

Tidligst 15. maj vil der igen blive spillet, og alternativt vil de to bedste fodboldrækker blive sat i gang enten 24. eller 31. maj.

HB Køges administrerende direktør, Per Rud, er netop medlem af Divisionsforeningen, og gårsdagens beslutning kalder han »det mindst dårlige scenarie«. Underforstået, at i den nuværende situation hvor alle kampe skal spilles uden tilskuere og dermed uden sponsorarrangementer - er ingen scenarier ligefrem gode.

Eller som Per Rud så skælmsk formulerer det:

- Det er sgu lidt som at skulle kysse med sin søster. Det er bare ikke rigtig fedt, vel?

Han tilføjer i en noget mere uddybende og alvorlig stil.

- Jeg synes, at det hele er en ulykkelig situation, hvor vi merre end noget andet må tænke på folkesundheden. Det er da på ingen måde fedt at skulle spille fodbold uden tilskuere. Men der er et scenarie, som helt klart er værre, og det er slet ikke at få færdigspillet sæsonen. De økonomiske konsekvenser er bare så store i forhold til,at hvis vi ikke kunne leve op til tv-aftalen, ville have været noget forfærdeligt rod, påpeger Rud.

Rettighedshaveren til kampene i Superligaen og 1. division, Nordic Entertaiment Group (Nent) slog i marts fast, at man ikke vil betale tv-penge til klubberne, så længe der ikke er nogen kampe på programmet - men den del skulle der altså med tirsdagens udmeldinger være rodet bod på.

FCR: Mega vigtigt

Hos kollegerne i 1. division fra FC Roskilde er der i første omgang først og fremmest lettelse at spore hos klubejer Carsten »Salle« Salomonsson. Lettelse over, at de resterende kampe i 1. division efter al sandsynlighed nu faktisk bliver spillet.

Tirsdag blev hele resten af sæsonen eksempelvis blæst af i de to bedste danske rækker i håndbold - vel at mærke med dén nuværende stilling som slutfacit - og en lignende beslutning hos fodbolden ville have betydet, at FC Roskilde nu allerede ville være rykket ud af divisionen.

FCR ligger nemlig som bekendt sidst i 1. divisionen, men fik i sidste spillerunde (for snart mange uger siden) en vital sejr over Kolding. Derfor glæder »Salle« sig i første omgang over Divisionsforeningens beslutning.

- Ja, for fanden da! Vi kom godt ud med en sejr i kamp to i foråret over Kolding, og så lukkede turneringen bare ned. De var vi rigtig ærgerlige over, og alle drengene tror vitterligt på, at vi kan holde os oppe i rækken - det er ikke bare sådan noget managerfis, jeg står hér og fyrer af.

- Så det absolut værste for drengene og for klubben ville være, hvis det hele blev afgjort på et skrivebord. Det ville fandme være synd. Så det er mega vigtigt, at det ikke bliver sådan, påpeger Salomonsson.

Klubejeren er dog i denne stund udmærket klar over, at FCR lige nu er ganske presset på økonomien - for coronakrisen har kun gjort ondt værre.

- De manglende entréindtægter kommer til at gøre ondt, og det bliver hårdt, det hér. Men mest af alt synes jeg, at uvisheden er slem. For der er ingen som helst, der aner, hvad coronasituationen ender med. I virkeligheden er der stadig 100 scnenarier i spil, konkluderer Carsten Salomonsson.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?