21. januar 2021
Oskar Rasmussen er ene mand på højrefløjen - men trives fint med det. Foto: Thomas Olsen
Oskar Rasmussen er ene mand på højrefløjen - men trives fint med det. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oskar kan godt - selv uden konkurence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oskar kan godt - selv uden konkurence
Sport DAGBLADET - 27. november 2020 kl. 14:09
Af Kasper Nørgaard Hansen

Reelt set er TMS Ringsteds Oskar Rasmussen fuldstændig uden konkurrence på højrefløjen i denne sæson.

Nuvel - Valdemar Gravesen kan da godt sættes ud på en fløj, hvis det er absolut nødvendigt - men han er bedre som højre back og får i øvrigt ganske begrænset med spilletid i det hele taget.

Og et godt eksempel på den manglende konkurrence på positionen, så man da Oskar grundet en mindre skade tidligere i sæsonen måtte sidde over i en kamp. Hér måtte TMS hive en gammel cirkushest ind fra højre i form af Anders Møller, som ellers har sat håndboldkarrieren på standby.

Normalt siger man jo, at et er bedst med kamp om pladserne, for sådan sikrer man at spillerne forbliver skarpe og yder deres optimale hver gang - for ellers bliver man slået af. Men hvad så når konkurrenceelementet er fraværende? Ja, det kunne nemt føre til en række sløve og uinspirerede præstationer hos mange spillere.

Men ikke hos Oskar Rasmussen - eller stort set ikke. For højrefløjen har faktisk haft to kampe i sæsonen, hvor han slet ikke scorede - så dét må have været hans to svipsere. Men ser man bort fra de to opgør, har han i sine ni andre kampe scoret 4,1 mål i snit i hver af disse.

Så der går alt i alt glimrende for unge Oskar med fødselsåret 2000 - og selv er han ikke i tvivl om, hvor den primære kredit for dét skal sendes hen.

- Først og fremmest må jeg bare sige, at jeg er rigtig glad for den tiltro, som Christian Dalmose har vist mig allerede inden sæsonen. At han dengang har valgt at sige, at jeg bliver ham, man satser på højre fløj - og ikke rigtig andre. Det er et stort ansvar, men det har fungeret godt for mig, siger fløjspilleren.

- Og det er også lidt af pointen i det hér: For i stedet for at man måske skulle blive sådan lidt useriøs i manglen på konkurrence, så gør det hos mig i stedet, at jeg føler mig tryg. Jeg synes, jeg kan spille lidt mere frit, end da jeg skulle konkurrere med en dygtig spiller som Simon Omme sidste år. Det gjorde, at jeg måske spillede lidt forkrampet i visse kampe, vurderer den tårnhøje fløj.

Med en sikker plads på holdet hver gang, hvordan har du så prøvet at udvikle dig i denne sæson for at holde dig skarp?

- Det lyder måske lidt kedeligt, men primært handler de jo om at arbejde stenhårdt til træning og så ellers bare tage ved lære i hver eneste runde. Det er første gang i min unge karriere, at jeg spiller i Ligaen, og i hver eneste kamp lærer jeg noget nyt, for niveauet hér er tårnhøjt.

Oskar Rasmussen tager en tænkerpause, inden han sammenligner med sidste sæson.

- Det er helt tydeligt, at hurtigheden i spillet og fysikken hos modstanderne er meget større end i 1. division. Og så er den taktiske del også bare vildt betydningsfuld. Man kan tydeligt mærke, at hvis jeg f.eks. går frem på en back eller stiller mig dér eller dér - så reagerer modstanderholdet på det med det samme.

- Men det er kun fedt, for jeg lærer noget nyt hele tiden, og kun sådan bliver man bedre, konkluderer han.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?