5. december 2019
Jakov Johansson ryger omkuld. Det gjorde HB Køge også i almindelighed. Foto: Thomas Olsen
Jakov Johansson ryger omkuld. Det gjorde HB Køge også i almindelighed. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nykøbing slog HB Køge 2-0

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nykøbing slog HB Køge 2-0
Sport DAGBLADET - 15. november 2019 kl. 20:24
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De var blevet våde alligevel, for støvregnen blev blæst lige ind på tribunen på Capelli Sport Stadion, da HB Køge fredag aften tog imod Nykøbing FC i fodboldens 1. division.

Men »manden med fingeren på på kontakten« syntes lige, at de tilrejsende fans skulle have et ekstra vådt velkommen, så han tændte kortvarigt for vandingsanlæggets kanon nede i det hjørne, hvor de var ved at finde på plads - og i dét stormvejr nåede kanonens vand dårligt ind på banen, inden det vendte om igen til ren gennemblødning.

På banen startede kampen med chanceløse angreb på modangreb, men efter ti minutters slagudveksling satte hjemmeholdet sig på flæsket og gjorde trafikken ret ensrettet ned mod Jannich Storchs mål.

Efter 14 minutter måtte NFC-keeperen vippe Jakob Johanssons afslutning på Mark Gundelachs indlæg over tværribben til kampens første hjørnespark, og efter optræk til yderligere et par chancer fik HB Køge lejlighed til at teste et indøvet hjørnespark:

En kort variant i højre side af Mathias Høst til Martin Jensen løbende ud fra sin plads som udsynsdækker for Storch, en kort retur Høst, der så skulle have smækkebolden ind til Jakob Johansson, der var trukket tilbage i feltet. Nok grundet vejr måtte Høst dog lægge bolden skråt tilbage, hvorfra så indlægget kom og til Martin Koch, der ikke fik ordenligt træf på sin afslutning, der gik til målspark.

Minuttet efter - i det 26. manglede HB Køge-topscoreren så en skostørrelse i at styre Jakob Johanssons forsøg efter Martin Jensen-indlæg i mål, og Storch kunne sikre sig kuglen.

I små ti minutter mere dikterede HB Køge spillet uden at komme frem til nævneværdigt, og i de sidste ti minutter op til pausen kom gæsterne bedre med igen - men også uden at kreere noget, der på nogenmåde truende Kevin Ray Mendozas mål.

Så 0-0, og 22 spillere, der så inderligt håbede på, at nogen havde sat over til en varm kop cacao i omklædningsbarakkerne.

Gæstere fortsatte det genfundne optimistiske spil efter pausen, men udover et par harmløse hjørnespark og et langskud forbi mål af Mathias Kristensen skabte de rødklædte ikke nogeti det første kvarter, hvilket chancemæssigt opvejedes af Martin Kochs forsøg lidt tættere forbi mål end falstringenes.

Det begyndte unægteligtat ligne en nulløsning - den så tredje på stribe for gæsterne og den femte kamp i træk uden nederlag for de blåU/sorte.

Men med et kvarter tilbage skete der ting og sager. Først fik HB Køge brudt et opspil, så indhopper Liam Jordan kunne sende Martin Koch i noget, der mindede om en friløber. Koch driblede imidlertid på meget på tværs, og blev brudt og sekunder efter kom i stedet Nykøbing i front.

Efter omstilling i høre side blev bolden sendt i bagrummet af HB Køges felt, hvor MArk Gundelach ikke havde styr på Joachim Wagner, som kunne lægge en stille bold på tværs til LArs Pleidrup, der fik den i mål via Kevin Ray Mendozas sprællende ben.

Så havde HB Køge pludselig travlt og kastede alt frem - også Jean Claude Bozga, der »stjal« en fin hovedstødsmulighed fra Martin Koch - og med et par minutter igen forærede Marian Huja så gæsterne sejren.

En simpel tilbagelægning blev sendt lige i fødderne på Sebastian Koch, der nem kunne afdrible Mendoza og sende bolden i tomt mål til 0-2.