6. august 2020
Stephan Petersen sidder ude med karantæne mod Nykøbing FC lørdag eftermiddag. Foto: Anders Kamper
Stephan Petersen sidder ude med karantæne mod Nykøbing FC lørdag eftermiddag. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er det alvor for HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er det alvor for HB Køge
Sport DAGBLADET - 10. juli 2020 kl. 11:49
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med fire kampe tilbage at spille i denne sæsons 1. division er intet afgjort om den sidste direkte nedryningsplads af de tre, der spilles om at undgå.

FC Roskilde og Næstved har så godt som besat de to nederste, nu handler det om, hvem der tager den sidste plads.

Netop nu står kampen mellem Nykøbing FC, Hvidovre og HB Køge, der har fire point ned til Falster-holdet.

Lørdag eftermiddag tager Nykøbing FC imod HB Køge.

- Det har været en vanvittig jævnbyrdig række gennem hele året, og vi har haft rigtig svært ved at sætte det sammen over længere tid. Hvis man skal sige noget positivt, så har vi kun tabt en af de sidste syv kampe, men de andre bundhold rører også på sig, og sætter man et par sejre sammen i træk, kan man tage mange placeringer fremad, men det kan også gå den anden vej, og realistisk set, så bliver det afgjort til allersidst, det her, siger HB Køge-direktør Per Rud i et interview med HB Køges hjemmeside. - - Det har vi sådan set vidst hele tiden. Vi har gennem hele sæsonen haft udfordringer med at præstere kontinuerligt, og har svinget meget i vores resultater, og der er ingen tvivl om at det helt afgørende for at komme ud på den anden side af det her er, at vi tager udgangspunkt i en kamp ad gangen. Vi skal ikke sidde og kigge på hvem de andre møder, men skal udelukkende bruge energien på vores næste kamp. Vi skal bare være 100 % klar, og jeg ved, at trænerstaben har fokus på hele tiden at sige, at nu har vi Nykøbing, hvordan forbereder vi os optimalt til det, får trænet de ting, have en plan B. Vi så det i Hvidovre, hvor vi pludselig spiller med en mand i undertal, og skal måske gøre det på en anden måde, siger Rud.

- Vi er nødt til at have alle planerne med, for det bliver de små detaljer, der kommer til at afgøre det hele, og det skal selvfølgelig ikke være os, men vi er nødt til at erkende, at vi virkelig er en del af bundkampen. Der er ingen herude, der ikke er klar over situationens alvor, den er meget, meget alvorlig, så det er meget, meget stor fokus på opgaven.

HB Køge mangler at møde Nykøbing, Fremad Amager, Skive og Næstved - tre af bundholdene, altså.

Nykøbing har et sværere program: HB Køge, Vejle, Vendsyssel og Fredericia.

- Vi prøver at fokusere udelukkende på os selv. Selvfølgelig er det klart, at trænerstaben skal være totalt forberedt på Nykøbing og vide alt om hvad de gør i hvilke situationer, og hvorfor. Det er deres job. Alle andre i klubben og spillerne, de skal holde fokus på opgaven og næsen i sporet. Sørge for at få den hvile, der er nødvendig, sørge for at have fokus på førstkommende kamp. Jeg tror, det helt afgørende er, at man ikke tror, at man er bedre end placeringen, for det er vi ikke. Der er en grund til, at man ligger, hvor man gør, og der er så mange klubber, der er med i fedtefadet, så vi skal være helt afklaret om, hvad det er, der skal til, og så gøre alt for at vinde de sidste centimeter af banen, for det bliver det, der bliver afgørende. Det bliver ikke det smukke spil eller noget som helst. Det er nogle andre dyder, der skal frem i sådan en bundkamp, siger HB Køges direktør.

Han har en tro på, at holdet redder sig.

- Det er jeg helt overbevist om at vi gør, men jeg må da indrømme, at alle havde håbet og troet, at man kunne være klar før. Jeg har talt for hele tiden, at sådan som rækken er, så ville det være utroligt, hvis man kunne finde tre hold, der ville lægge sig i bunden og blive dernede, og det har vist sig, at være rigtigt. Selvfølgelig skal vi klare den, men at tro, at så vinder vi den, og så er den hjemme - sådan er det ikke. Alle slår alle, og det bliver spænding til det sidste, desværre.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?