24. september 2021
Christoffer Monty havde svært ved smile og var mellemfornøjet, da han gik fra banen i Vanløse. Foto: Anders Kamper
Christoffer Monty havde svært ved smile og var mellemfornøjet, da han gik fra banen i Vanløse. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Monty har taget pladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Monty har taget pladsen
Sport DAGBLADET - 13. september 2021 kl. 09:45
Af Anders Kamper

Efter fem kampe i træk med Frederik Vang Larsen i målet i FC Roskilde kom nye målmand, Christoffer Monty, ind i kampen mod Lyseng sidste weekend. I søndagens udekamp mod Vanløse var der genvalg til Monty, og så sad Conrad Kromann på bænken.

Frederik Vang er netop blevet far for anden gang, og ydermere døjer han med en mindre skade.

Derfor danser de unge mus på bordet, og Monty har altså nu pladsen som sidste skanse, og mod Vanløse gjorde han sit for at hindre scoringer med flotte redninger og hurtige reflekser.

At Vanløse så scorede to gange til sidst, kan ikke klandres den 21-årige nytilkomne keeper, der er skolet og opvokset i FCK, men siden har været omkring FC Helsingør og senest Slagelse B&I.

På trods af sejren på 4-2 - FCR førte 4-0 - havde unge Christoffer Monty lidt svært ved at frembringe den store glæde. Dertil var afslutningen på kampen for dårlig og sidsteindtrykket for svagt. Og når man er målmand er der ikke noget værre end at hente bolden ud af eget mål.

- Jeg har en lidt irriterende fornemmelse nu, når de scorer to gange og vi har ført 4-0. Vi lukker dem ikke ind i kampen, men vi lukker to mål ind i en kamp, hvor vi har god kontrol. Det går mig virkelig på. Jeg er tilfreds med min egen indsats, men det hænger jo over en, at vi ikke lukker kampen ordentligt af og at de vinder 2. halvleg 2-1, siger Monty efter den anden hele kamp i FCR-trøjen.

- Det er dejligt at få lov til at spille - som målmand er det vigtigt med kontinuitet og at man lærer de andre at kende og får en bedre fornemmelse. Jeg synes, det har fungeret fint mellem mig og forsvaret, og målet for mig er at blive fast mand, siger Monty.

Han har kontrakt med FCR indtil januar og altså nu skal overbevise træner Michael Jørgensen og sportschef Anders Theil om, at han er værd at satse på og beholde i Rådmandshaven.

- Jeg håber da - og satser på - at blive, siger Christoffer Monty.

Stemmer du til kommunalvalget i år?