15. juni 2021
HB Køge-direktør Per Rud var med de forgyldte kvinder torsdag på Køge Rådhus til pandekager og hyldst. Foto: Mie Neel
HB Køge-direktør Per Rud var med de forgyldte kvinder torsdag på Køge Rådhus til pandekager og hyldst. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner på spil for HB Køge i CL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner på spil for HB Køge i CL
Sport DAGBLADET - 11. juni 2021 kl. 20:06

Af Kasper Nørgaard Hansen
Hvis HB Køge kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League, ligger der en økonomisk gevinst på små fire millioner kroner og venter. Klubben summer af kvindefodbold lige nu, fortæller direktør Per Rud.

Nuvel - det kan godt være, at HB Køges herrer kommer til at få 1. divisions mest prominente trænerduo i den kommende sæson. Og at der utivlsomt også vil følge yderligere spillere med, som har et særdeles markant fodbold-cv.

Men lige nu-og-hér i disse dage, taler alle i og omkring (HB) Køge om kvindeholdet og dets vanvittige præstationer i denne sæson.

Ikke mindst om det overrumplende DM-guld - men med dette i hul hånd går snakken og buzz'en nu på det forestående Champions League, som HB Køge-kvinderne træder ind i i august måned. Kvindernes Champions League bliver i den kommende sæson spiller efter en ny og, vil nogle mene, lettere uoverskuelig model (se faktaboks for uddybende detaljer)

Men summa summarum er, at HB Køge træder ind i 2. runde af Champions League i den »gren«, der hedder Champions Path. Hér bliver HB Køge parret med ét af 11 forskellige andre hold i lodtrækningen, som finder sted d. 22. august. Derpå står den på to knockout-kampe mod den givne modstander - og den samlede vinder af de to er så klar til Champions Leagues forjættede land: Gruppespillet.

Og udsigten til CL-bold på Capelli Sport Stadion er noget, der kan få HB Køge-direktør Per Rud til at slikke sig om munden.

- Vi glæder os helt vildt til de kampe, og der er sket en hel del ikke mindst i UEFA omkring opmærksomheden på kvindernes Champions League. Der er mere omtale af turneringen, og der følger nogle flere penge med osv. Og bare dét ligesom at skulle spille de hér kampe er kæmpe stort. Jeg tror alle i klubben snakker om CL i de hér dage - det fylder rigtig meget, siger Rud.

Og at det ikke bare er for syns skyld at HB Køge nu er med i det fine, europæiske selskab, vidner følgende tal om: Alene dét at være med i 2. runde af Champions Path sikrer HB Køge 140.000 euro - svarende til lige godt en million kroner. Og det er vel at mærke, hvis de blå-sorte samlet ryger ud efter de to knockoutkampe.

Vinder HB Køge til gengæld de to kampe samlet, venter der 100.000 euro plus et »starting fee« på 400.000 euro - og det samlede gruppespil vil, når det er færdigspillet, i så fald sikre HB Køge minimum 3,7 millioner kroner.

Dertil kommer yderligere pengebonuser i tilfælde af sejre eller uafgjorte kampe.

- Af de hold, vi kan møde vil jeg vurdere, at cirka en tredjedel er stærkere end os, en tredjedel er på niveau med os, mens en tredjedel umiddelbart er svagere end os. Det er groft sagt, hvad der venter os, og jeg tror på ingen måde, at det er umuligt for os at gå videre til gruppespillet, siger Per Rud.

Direktøren begrunder ikke mindst sin optimisme med de forstærkninger, holdet netop har hentet.

Kolding-duoen Sofie Thrane Hornemann og Cecilie Fløe kommer til, mens også det nordjyske angrebstalent Cornelia Kramer skifter AaB ud med HB Køge. Tidligere på året præsenterede HB Køge også Emma Færge som ny spiller på holdet.

Så trods afgang fra et par markante profiler som Lærke Niklasson og Cecilie Buchberg, mener Per Rud alligevel, at kvindeholdet kommer styrket ud til den kommende sæson.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?